En række direktører fra EUC i Nordjylland advarer nu regeringen mod at gennemføre den del af trepartsaftalerne omkring erhvervsuddannelserne, der betyder indførelsen af dimensioneringsuddannelser.
Aftalen betyder i praksis, at en række uddannelser opnår fordele ved, at de findes inden for områder med mangel på arbejdskraft, mens uddannelser inden for områder med arbejdsløshed nedprioriteres.
Først og fremmest mener direktørerne, at måltallet på mindst 8.000-10.000 flere praktikpladser årligt end i dag forekommer at være mere end ambitiøst.
– De historiske erfaringer med dimensionering inden for uddannelsessektoren er ikke positive. Det er et fåtal af mennesker – men åbenbart flere regneark – der påberåber sig at kunne se ind i fremtiden, men det er det, dimensionering er udtryk for, skriver direktørerne blandt andet.
Lær af elektrikerne
De henviser til, hvordan man inden for erhvervsuddannelserne for bare få år siden havde kvotebelagt elektrikeruddannelsen, og at det i dag har uheldige konsekvenser med decideret mangel på elektrikere.
Direktørerne mener, at erhvervsskolerne med stor garanti vil opleve, at den ene uddannelse efter den anden falder for reglerne om fordelsuddannelser for derefter at havne på negativlisten, og de forudser, at visse uddannelser simpelthen vil uddø.
– Når der så indføres dimensionering uden kvote på nogle af uddannelserne, er vi meget bekymrede for, om disse uddannelser pludselig dør ud, selvom der er behov for faglært arbejdskraft i de omfattede fagområder på sigt, skriver de.
Hul i tilførslen
Der peges på, at efter en periode uden at elever er startet på de pågældende uddannelser som følge af manglende praktikaftale ved opstart på grundforløb 2, vil virksomhederne opdage, at der er skabt et hul i tilførslen af faglærte:
– Det vil formentlig føre til, at virksomhederne i første omgang vil rekruttere fra hinanden ved at overbyde lønnen. Det reducerer deres konkurrenceevne, hvorved nogle vil bukke under og andre være nødt til at reducere deres virksomhedsstørrelse, så de kan nøjes med færre medarbejdere. Andre vil vælge at rekruttere udenlandsk arbejdskraft, hvilket vil gå ud over beskæftigelsen generelt, påpeges det.
Lysten er bærende
Direktørerne forslår derfor, at hvis det ikke er muligt at afskaffe “negativlisten”, bør procentsatsen på 10 procent forhøjes og perioden på tre måneder forlænges betydeligt. Desuden nævnes det, at konsekvenserne af dimensioneringen også vil være, at de unge ikke kan vælge fag, som de har lyst til at uddanne sig inden for og arbejde med.
– Vi ved, at lysten til fagene er bærende for de unges vedholdenhed i uddannelserne. Derfor vil vi formentlig se et større frafald. Til gengæld vil der være flere elever, som vælger gymnasiet, hvor der er stort set frit optag, selvom de ikke har nogen ide om, hvad de skal bruge det til. Mange vil blive fanget i en blindgyde, hvor de bliver ufaglærte, anføres det.
Hvad gør vi?
Direktørerne mener, at uddannelser, der først er kommet på negativlisten, har minimale muligheder for at komme på fordelslisten, fordi stort set samtlige elever bliver færdige samtidig som følge af eud-reformen.
– Således vil negativlisten blot øges år for år. I det hele taget er det uklart, hvordan en uddannelse nogensinde skulle komme væk fra negativlisten. Det bør i øvrigt erindres, at der kan være stor lokal variation i både efterspørgslen i virksomhederne og anvendelse af skolepraktik. En national gennemsnitsbetragtning kan således få katastrofale konsekvenser i en given landsdel, hvor forholdene er anderledes, lyder budskabet til politikerne.
Henvendelsen slutter:
– Vi er fuldt ud opmærksom på, at aftalens formål er at sikre flere praktikpladser gennem en anden praksis i erhvervslivet. Mange års erfaring med denne udfordring gør, at vi tillader os alligevel at stille spørgsmålet: Hvad gør vi, hvis virksomhederne ikke ændrer det hidtidige mønster for ansættelser af erhvervsuddannelseselever, og/eller de ikke ansætter? mindst 8.000-10.000 flere årligt end i dag?
