Femernprojektet på vej ind i smult vande

Uafhængige rapporter peger på, at det økonomiske grundlag er i orden, men der er stærk kritik af bestyrelsen i Femern A/S for manglende evne til at kommunikere med de tyske myndigheder.
Der er angiveligt kommet lidt mere ro på Femern-debatten,, efter de foretagne analyser blev præsenteret for forligspartierne torsdag. Grafik: Femern A/S.
Der er angiveligt kommet lidt mere ro på Femern-debatten,, efter de foretagne analyser blev præsenteret for forligspartierne torsdag. Grafik: Femern A/S.

Skal man tro de foretagne analyser af Femernbæltprojektet, der blev præsenteret for forligspartierne torsdag, er det nu mere end sandsynligt, at projektet gennemføres.

Der har ellers i en periode fra flere sider været sat spørgsmålstegn ved, om økonomien bag projektet var bæredygtigt, men den tvivl blev fejet bort, og såvel den eksterne kvalitetssikring af risikofordelingen som af reserverne i Femern Bælt-projektet viste, at man nu kan gå videre. Tilbage er kun en mistelten, som man ikke at undlade at tage i ed – de tyske miljømyndigheders godkendelse efter indgivelse af flere tusinde klager:

– Det ser ud som om, at projektet holder og endda er blevet en smule billigere. Vi skal tage endelig stilling 1. marts. Der er nogle forudsætninger for, at byggeriet kan hænge sammen og køre som planlagt, siger transport- og bygningsminister Hans Chr. Schmidt til Dagens Byggeri.

Opmærksom på risici

Han henviser til de tyske miljøgodkendelser, hvor han forudser, at der skal ydes en stor arbejdsindsats for at få miljøgodkendelserne i hus.

– Det har også noget at gøre med, at man hele tiden skal være opmærksomme på de risici, der opstår. Bestyrelsen for Femern A/S har nok ikke været tilstrækkeligt opmærksomme på, at det er sværere end som så, siger Hans Chr. Schmidt, der forventer, at en færdig forbindelse vil være klar omkring 2028-2030 – en forsinkelse af den oprindelige tidsplan på omkring ti år.

– Og så skal vi endda bruge meget arbejde på at blive ved med at have et godt samarbejde med tyskerne. Til gengæld er der en større chance for, at de tyske landanlæg står færdige til den tid. Det har også haft betydning for, at projektet bliver lidt billigere, fordi det giver et lidt bedre flow, at vi kan give 8½ år at bygge i. De er alligevel ikke færdige på tysk side før, siger ministeren, der får besøg af EU’s transportkommissær den 9. maj, hvor man blandt andet skal diskutere størrelsen af EU-tilskuddet til projektet.

Beroligende

Venstres transportordfører, Kristian Pihl Lorentzen, siger til Dagens Byggeri, at rapporten fra Ernst & Young overordnet set har virket beroligende.

– Økonomien ser ud til at være robust, og tilbagebetalingstiden er nede på 36 år med de i projektet afsatte økonomiske reserver. Men projektet kan ikke starte i 2017. Det mest sandsynlige er en byggestart i perioden i 2018-2020. Sidst, men ikke mindst, konkluderer rapporten, at bestyrelsen i Femern A/S ikke har ydet en tilfredsstillende indsats for den uhyre vigtige kommunikation med de tyske myndigheder. Det skal forbedres. Der er stadig en usikkerhed i forhold til de tyske miljøgodkendelser, og det er årsagen til forsinkelsen af projektet. 1. marts får vi forelagt nogle scenarier i forhold til, hvordan vi kan håndtere de foreliggende kontrakter. Det kan være alt lige fra at annullere de tilbud, der er afgivet, til at man laver en aftale om at forlænge tilbuddene mod en årlig kompensation, siger Kristian Pihl Lorentzen til Dagens Byggeri. Han er nu overbevist om, at projektet gennemføres, men at der er usikkerhed om, hvornår det er færdigt.

God og dårlig nyhed

En af de politikere, der har rejst tvivl om Femernprojektets gennemførelse, er Andreas Steenberg fra De Radikale. Men også han er tilsyneladende overbevist om projektets økonomiske bæredygtighed.

– Der er en god og en dårlig nyhed. Den gode nyhed er, at meget i substansen og dermed økonomien ser fornuftig ud. Den dårlige nyhed er, at ledelsen i Femern A/S har nogle ledelsesmæssige udfordringer med at håndtere de risici, der især er i forhold til at få miljøgodkendelsen i Tyskland. Det skal vi have styr på. Man har ikke været gode nok til at skabe det samarbejde med tyskerne, som er en forudsætning for overhovedet at kunne få lov til at bygge. Jeg tror ikke, at der er en risiko for, at miljøgodkendelsen ikke kommer, men der er en risiko for, at det tager lang tid. Samlet set tegner der sig et fornuftigt billede, men man skal være bedre til at lave en plan for, hvordan risici løses. Jeg er mere rolig nu end før, siger Andreas Steenberg til Dagens Byggeri.

Relateret indhold