Grænser for krav om klausuler

Offentlige ordregivere skal dog i forbindelse med relevante udbud enten anvende sociale klausuler eller forklare, hvorfor de ikke gør det.
Offentlige ordregivere skal i forbindelse med relevante udbud kunne gøre rede for, hvorfor de ikke anvender sociale klausuler. Foto: Colourbox.
Offentlige ordregivere skal i forbindelse med relevante udbud kunne gøre rede for, hvorfor de ikke anvender sociale klausuler. Foto: Colourbox.

Af et svar fra finansminister Claus Hjorth Frederiksen til Karsten Hønge fra SF fremgår det, at den daværende SR- regering med finanslovsaftale 2013 og aftalerne om kommunernes og regionernes økonomi for 2014 fik indført en forpligtelse for offentlige ordregivere til at overveje sociale klausuler om uddannelses- og praktikaftaler i offentlige udbud efter et “følg-eller-forklar”-princip, der betyder, at offentlige ordregivere i relevante udbud enten skal anvende sociale klausuler eller forklare, hvorfor de ikke gør det.

– Følg-eller-forklar-princippet gælder for alle statslige, regionale og kommunale ordregivere og for selskaber, som fuldt ud er ejet af offentlige myndigheder og ikke er i konkurrence, forklarer ministeren.

Afgrænsning

Karsten Hønge havde ønsket at vide, om det er i tråd med regeringens ambitionsniveau om at skabe mellem 8.000 og 10.000 praktikpladser, at man ikke stiller krav ved alle offentlige udbud om praktikpladser.

Ministeren understreger, at relevante udbud er afgrænset til bygge- og anlægskontrakter og tjenesteydelseskontrakter, som udføres i Danmark. Derudover gælder yderligere afgrænsninger knyttet til aftalernes varighed, kontraktværdi og lønsum.

Proportionalt

Der findes dog ifølge ministeren regler i blandt andet Udbudsloven, der kan afskære en ordregiver fra at fastsætte sociale klausuler i relevante aftaler.

– En ordregiver må alene stille krav om ansættelse af elever mv. til brug for leverandørens udførelse af den konkrete opgave, og kravet skal være rimeligt i forhold til opgaven (proportionalt), forklarer finansministeren. Desuden gælder, at rammeaftaler ikke er omfattet af følg-eller-forklar-princippet.

Relateret indhold