Han skal bringe Lemvigh-Müller-selskab til next level

Egil Moesgaard er ny adm. direktør i datterselskabet i Lemvigh-Müller-koncernen, G. Funder. Siden årets start har han fungeret som interim adm. direktør i virksomheden.
Den nye adm. direktør i G. Funder kender forretningen i forvejen.
Den nye adm. direktør i G. Funder kender forretningen i forvejen.

Egil Moesgaard er ny adm. direktør i G. Funder, der er et datterselskab i Lemvigh-Müller-koncernen.

Og han kender allerede forretningen godt, da han siden 1. januar 2023 har fungeret som interim adm. dir. for G. Funder. Før det var han salgschef i G. Funder i seks år.

Læs også: Lemvigh-Müller henter ny CEO i egen finansafdeling

G. Funder forsyner i dag digitale markedspladser samt byggemarkeder og boligforeninger i hele Danmark med bl.a. el- og vvs-produkter.

Virksomheden fik Børsens Gazellepris i 2022.

Læs også: Han skal stå for Lemvigh-Müllers stålindkøb til byggeriet

– G. Funder er i gang med en spændende udvikling, strategien for 2025 er i støbeskeen, og der er vækstplaner indenfor forretningsområderne Boligforeninger, Dagligvarehandel, DIY og Ecommerce. Med udnævnelsen af Egil er vejen banet for, at han sammen med resten af teamet kan rykke virksomheden til ‘next level’, siger Karsten Bækgård Nielsen, bestyrelsesformand i G. Funder.

Relateret indhold