Christian Fuglsang Stigel er tiltrådt som ny adm. direktør for ikke kun Ardex i Danmark, mens også i Norden og Baltikum.
Den primære opgave for den nyudnævnte direktør, der har en fortid hos bl.a. Saint-Gobain og Knauf, bliver indledningsvist at forsøge at lede virksomheden sikkert igennem den for tiden turbulente udvikling i byggebranchen i Norden og Baltikum.
Derudover har han dog større ambitioner på virksomhedens vegne, fortæller han.
Læs også: Lemvigh-Müller finder ny CFO i egne rækker
– Ardex etablerede sig i Danmark og i resten af regionen for mere end 55 år siden. Det har naturligvis ikke altid været en dans på roser. Omvendt har virksomheden bevist igen og igen at leverer man kvalitetsløsninger, og satser man på opbyggelsen og styrkelsen af stærke relationer, ja så vækster man – som virksomhed, sammen med sine samarbejdspartnere og ikke mindst sammen med sine medarbejdere.
Ardex i Norden og Baltikum er en del af Ardex GmbH – en koncern, der i dag beskæftiger mere end 4.000 medarbejdere globalt.