Håndværksrådets formand Niels Techens konstaterede i sin beretning ved årets repræsentantskabsmøde blandt andet, at hans optimisme ved sidste års repræsentantskabsmøde desværre var gjort til skamme:
– For et år siden var jeg optimist. Jeg var ikke jubeloptimist, men der var tegn på, at dansk økonomi var på vej ind i et opsving. Desværre tog jeg fejl, men det var jeg så til gengæld ikke den eneste, der gjorde. Jeg kom i fint selskab. Finansminister Bjarne Corydon måtte hele to gange nedskrive forventningerne til den økonomiske vækst, og da det så endelig begyndte at gå lidt fremad sidst på året, gik væksten ikke bare SMV’ernes næse forbi – væksten gik også uden om store områder af Danmark, som ligger langt fra hovedstaden og Østjylland, sagde Niels Techen, der advarede mod en skævvridning af Danmark.
For et år siden var jeg optimist. Desværre tog jeg fejl, men det var jeg så til gengæld ikke den eneste, der gjorde. Jeg kom i fint selskab. Finansminister Bjarne Corydon måtte hele to gange nedskrive forventningerne til den økonomiske vækst, og da det så endelig begyndte at gå lidt fremad sidst på året, gik væksten ikke bare SMV’ernes næse forbi – væksten gik også uden om store områder af Danmark, som ligger langt fra hovedstaden og Østjylland.
Niels Techen, formand for Håndværksrådet
A og B hold
– Danmark er ved at knække over og blive opdelt i et A og et B hold – eller rettere en A-region og en B-region. En A-region med vækst, arbejdspladser og et boligmarked, som bankerne og realkreditten gerne vil låne penge ud til. Og en B-region med økonomisk tilbagegang, affolkning og kredittørke, hvor bankerne og realkreditten har smækket kassen i for ellers gode og sunde virksomheder og de familier, der står bag, og for dem som arbejder der.
Og han fortsatte:
– Håndværksrådet tror ikke på, at det i længden er sundt, at vores industri- og servicevirksomheder bliver koncentreret omkring de store byer, hvor boligpriserne og huslejerne er skyhøje, og hvor man skal betale 50 kroner for en kop kaffe. Selvfølgelig er det folks frie valg, hvor de vil etablere virksomhed, og hvor de vil bosætte sig. Ingen tvivl om det. Det, vi ønsker fra politisk side, er derimod, at de giver erhvervslivet og familierne de samme vilkår, uanset hvilket postnummer man har adresse i. At politikerne hver gang, der skal oprettes en statslig arbejdsplads ikke bare pr. automatik placerer den i hovedstaden.
Han opfordrede derfor en kommende regering til – uanset farve – at der udarbejdes en handlingsplan for udflytning af statslige arbejdspladser.
Bedre håndværkerfradrag
Og ikke uventet kom en del af beretningen til at handle om BoligJobordningen – håndværkerfradraget:
– Håndværksrådets seneste konjunkturbarometer viser, at ordrebøgerne er tykkere end for et år siden – og virksomhedsejerne er positive med hensyn til beskæftigelsen. Omvendt må vi også konstatere, at opsvinget desværre er meget ulige fordelt, og at der er store hvide pletter på landkortet, hvor erhvervslivet fortsat hænger i bremsen. Det er blandt andet derfor, Håndværksrådet har kæmpet en indædt kamp for at bevare håndværkerfradraget, selv om mange politikere, økonomer og tænketanke definitivt har fjernet fradraget, fordi de mener, at det har udspillet sin rolle og er for dyrt for statskassen. Det er vi selv sagt dybt uenige i. Vi mener rent faktisk, at det er en forholdsvis billig måde at skabe omsætning på i de små håndværker-virksomheder – som vel at mærke er dem, som også står for hovedparten af vores praktikpladser, sagde Niels Techen.
Mindre sort arbejde
Han noterede ligeledes, at håndværkerfradraget “bidrager meget positivt til at vaske sort arbejde hvidt, på trods af, at Rockwool-Fonden siger, at der ikke er nogen effekt på omfanget af sort arbejde”:
– Til det er der kun at sige, at det endnu engang beviser, at der er langt fra de kloge hoveder til den virkelighed, som jeg og tusindvis af andre håndværksmestre befinder os i. Vores opfordring til politikerne er derfor, at de fjerner den usikkerhed, der er om fradraget. Gør det permanent, og hæv det til minimum 30.000 kroner, så man for alvor kan få gjort et indhug i det sorte arbejde. Derved vil vores håndværkerfradrag komme til at ligne det man har i Sverige, hvor det jo er gået ganske godt de seneste 10 år, og hvor sort arbejde nu stort set er udryddet inden for visse brancher. Herhjemme er vi slet ikke nær så langt i bekæmpelsen af den unfair konkurrence fra sort arbejde.
Succes med bedre ledelse
Håndværksrådets projekt “Vækst via ledelse” har været en succes, og flere end 80 virksomheder har været igennem et forløb, hvor de ledelsesmæssige kompetencer er blevet styrket markant:
– Lederne i de deltagende virksomheder har fået redskaber til bedre at kunne agere som ledere, hvilket klart er forudsætningen for at kunne styre og udvikle både små og store virksomheder i den foranderlige verden vi lever i. Det såkaldte mentorprogram er et andet afsluttet projekt. Her havde vi en god håndfuld vækstvirksomheder med. Mentorprojektet kørte over et år, hvor deltagerne kvit og frit fik tilknyttet en mentor fra øverste hylde i erhvervslivet. Virksomhederne har fået en topkvalificeret sparring med deres mentor, og de står i dag langt bedre rustet til at imødekomme fremtidens udfordringer og forandringer, sagde Niels Techen, der citerede Charles Darwin:
– Det er hverken den stærkeste eller den mest intelligente, der overlever. Det er den, der bedst kan tilpasse sig forandringer.
Svirp til pensionskasser
Og så var der et alvorligt svirp til de danske pensionskassers optræden under valutakrisen i vinterens løb:
– Det anslås, at den samlede pensionsformue er på svimlende 3.000 milliarder kroner, og at den tilføres over 50 milliarder kroner i nye indbetalinger om året. Det var derfor også med stor forundring, at vi her i foråret blev gjort bekendt med, at en meget stor del af de danske pensionsmilliarder var blevet brugt til at presse kronen i et forsøg på at få Nationalbanken til at opgive den faste kronekurspolitik. Nationalbankdirektør Lars Rohde kunne meget chokerende oplyse, at 2/3 dele af spekulationen mod kronen i januar og februar kom fra danske pensionskasser. Skal jeg sætte det lidt på spidsen, mener jeg faktisk, at pensionskassernes opførsel var på grænsen til landsskadelig virksomhed, og forhåbentligt kommer vi ikke til at opleve en tilsvarende kritisk situation igen. Pensionskasserne har i høj grad et samfundsansvar – og det ansvar svigtede de efter vores mening under kronekrisen.
