Hvem styrer fremtidens bygninger?

Dansk forskningsprojekt modtager stor EU-bevilling til at undersøge, hvordan smarte teknologier vil påvirke husholdningerne.
Projektet skal undersøge, hvordan smarte teknologier påvirker vores hverdag. Blandt andet når huset selv regulerer temperaturen døgnet og året rundt. Foto: Colourbox.
Projektet skal undersøge, hvordan smarte teknologier påvirker vores hverdag. Blandt andet når huset selv regulerer temperaturen døgnet og året rundt. Foto: Colourbox.

Forskningsprojektets tre spørgsmål

  • – Hvilken betydning får de smarte teknologier for kønnenes arbejdsdeling? Og risikerer man, at nogle befolkningsgrupper får endnu sværere ved at følge med udviklingen?
  • – Spiller etik og bevidst stillingtagen overhovedet en rolle for energiforbruget eller er rutiner og vaner mere afgørende?
  • – Hvordan påvirker de smarte og internetforbundne teknologier vores handlinger i hverdagen?

Politikere og kommercielle aktører, herunder byggebranchen, kommer til at skubbe på for at fremme forbrugernes efterspørgsel af ny teknologi i bygninger de kommende år. Det spår Kirsten Gram-Hanssen, professor ved Statens Byggeforskningsinstitut.

Hendes team har netop fået 16 millioner kroner til at undersøge mulige konsekvenser af smart home-teknologier og energistyring i boliger.

Nyt energisystem

Projektet skal blandt andet undersøge, hvordan de smarte og internetforbundne teknologier påvirker vores hverdag. Det kan for eksempel virke smart, når huset selv regulerer temperaturen døgnet og året rundt. Men samtidig kan der være udsigt til, at nogle borgere får mindre overblik og kontrol over hjemmets energiforbrug.

– I dag er der langtfra smarte bygninger over hele linjen. Men teknologier, der enten styres af os selv eller andre vil fylde mere og mere i de kommende år. Det kan give en ny type energisystem, hvor mange borgere får svært ved at forstå, hvad der sker, og mange afgiver kontrollen. Både fordi teknologien er ny, men også fordi der vil være forskel på, om beboerne selv regulerer apparaterne eller det for eksempel sker centralt fra et forsyningsselskab, siger Kirsten Gram-Hanssen.

Nogle hægtes af

Projektet, der skal løbe frem til 2023, har karakter af grundforskning og er således ikke direkte anvendelsesorienteret. Kirsten Gram-Hanssen håber dog at rejse spørgsmål til overvejelse, blandt andet i byggebranchen. Det gælder blandt andet risikoen for, at nogle befolkningsgrupper – og dermed potentielle kunder – kan få svært ved at følge med, når smart teknologi flytter ind.

– Forbrugerne kommer ikke til at skubbe på udviklingen. Det gør derimod politikerne, der skal opnå energimål og kommercielle aktører. Dele af byggebranchen vil også skubbe på. Men dem, der skal sælge smart teknologi, har jo en interesse i, at flest muligt forstår og ønsker det. Ofte er det dog sådan, at kun få personer i husstanden kan finde ud af at betjene teknologien. Mange ældre bliver også hægtet af. Det er vigtigt at rejse de problemstillinger, som vi helt sikkert støder på fremover.

Relateret indhold