KE Fibertec: Tilfredsstillende 2014

Omsætningen steg 12 procent i 2014, og overskud før skat endte på godt 10 millioner kroner.
KE Fibertec kom ud af 2014 med et tilfredsstillende overskud og en omsætningsvækst på 12 procent.
KE Fibertec kom ud af 2014 med et tilfredsstillende overskud og en omsætningsvækst på 12 procent.

2014 var året hvor KE Fibertec gruppen tog hul på en ny ambitiøs vækstplan frem mod 2017. Året blev ifølge koncernen selv et godt år på niveau med rekordåret 2012.

Omsætningen viser en vækst på 12 procent i hele KE-koncernen og væksten er pænt fordelt på de vigtigste markeder, herunder Danmark. Overskuddet før skat endte på 10 millioner kroner.

Tekstilkanal-sensor

I 2012 præsenterede KE Fibertec CradleVent, der er verdens første Cradle to Cradle certificerede ventilationskanal.

– I 2014 tog vi så næste skridt på bæredygtighedstrappen, og i maj måned lancerede vi InTex, der kan overvåge lufttrykket i et tekstilbaseret ventilationsanlæg, siger marketingschef Claus Albertsen.

Når det statiske tryk i kanalen stiger, bliver der automatisk sendt en e-mail til installatøren, der kan tage hånd om vask. En ren tekstilkanal giver et godt indeklima og energibesparelser, der både er godt for miljøet og driftsøkonomien i anlægget.

– Løsningen er blandt andet blevet installeret hos FLSmidth R&D Center. Før vaskede de fast hvert halve år, men systemet har vist, at det er faktisk ikke var nødvendigt, så nu vasker de kun efter behov med markante besparelser til følge, siger han.

Relateret indhold