Region Hovedstaden udbød i juli 2014 en entreprisekontrakt omkring Nyt Hospital Herlev. Som en del af udbudsmaterialet var vedlagt en betinget entreprisekontrakt, som blandt andet indeholdt en række sociale klausuler, herunder arbejdsklausuler med kædeansvar.
Dansk Byggeri indgav imidlertid en klage til Klagenævnet for Udbud med påstand om, at de nævnte krav var i strid med en række EU-retlige principper om blandt andet at pålægge tilbudsgiverne fuldt ud at kompensere en underentreprenørs ansatte, hvis underentreprenøren ikke lever op til udbudsmaterialets krav til løn- og arbejdsvilkår.
Tilsvarende krav
Desuden pegede Dansk Byggeri på, at tilbudsgiverne kunne pålægges bod, hvis en underentreprenør ikke lever op til de danske løn- og arbejdsvilkår.
Ifølge Kammeradvokaten, der førte sagen for Region Hovedstaden, benyttes tilsvarende krav i varierende afskygninger af mange offentlige myndigheder, hvorfor kravene ikke er usædvanlige i udbudssammenhæng.
Klagenævnet for Udbud konstaterede i sin kendelse blandt andet, at der i Danmark og EU er øget politisk fokus på, at der ved større byggerier fastsættes arbejdsklausuler og sociale klausuler for at undgå, at der er ansatte, som arbejder under kritisable forhold. Klagenævnet konstaterer blandt andet, at det er i overensstemmelse med EU’s entrepriseret, når en hovedentreprenør ved arbejdsklausuler med kædeansvar hæfter over for bygherren for en underleverandørs manglende overholdelse af en arbejdsklausul.
Dermed afviste Klagenævnet for Udbud klagen fra Dansk Byggeri.
– Klagenævnet lægger til grund, at Region Hovedstaden ved det fastsatte vilkår har haft til hensigt at sikre sig, at den udbudte opgave bliver udført på en måde, som ikke strider mod menneskerettigheder eller mod grundlæggende arbejdstagerrettigheder, og udføres på en miljøbevidst måde og uden anvendelse af korruption, forklarer Kammeradvokaten.
Kun den konkrete sag
Christian Prophet-Rannow, der er afdelingschef for juridisk afdeling i Dansk Byggeri, siger til Dagens Byggeri, at han er overrasket over kendelsen, men samtidig understreger han, at kendelsen kun vedrører den konkrete sag:
– Den beror på et skøn i forhold til den konkrete sag. Den har ingen generel betydning, men vil nok blive brugt som et fortolkningsbidrag. Klagenævnets kendelse kan ikke tages som udtryk for, at udbydere i fremtiden ikke skal tage de grundlæggende udbudsretlige principper i betragtning. De offentlige udbydere må vurdere i forbindelse med hvert enkelt udbud, om de overholder disse principper i Udbudsloven, siger Christian Prophet-Rannow, der i øjeblikket vurderer, om Dansk Byggeri skal anke sagen og få den behandlet i det almindelige retssystem.
I modsætning til Dansk Byggeri er direktør Morten Frihagen i Dansk Håndværk ganske godt tilfreds med kendelsen i sagen:
Positive for klausuler
– Brugen af klausuler i offentlige kontrakter er jo ikke noget nyt, og i Dansk Håndværk har vi, siden de blev indført, været positive over for klausuler i offentlige kontrakter. Vi er alle sammen med til at betale for offentlige byggerier via skatterne, og derfor skal vi sikre, at byggerierne foregår under ordentlige forhold, at basale arbejdsmarkedsbetingelser overholdes, og at konventionerne overholdes. Afgørelsen bekræfter den opfattelse, vi hele tiden har haft om, at klausulerne er tilladt. Man kan jo som virksomhed bare lade være med at byde på opgaven, hvis man er utilfreds med betingelserne, der fremgår af udbudsmaterialet. Jeg tror, at klausulerne er kommet for at blive, fordi der har været situationer, hvor virksomheder arbejder under kritisable forhold. Det er konkurrenceforvridende i forhold til mange danske virksomheder, der overholder reglerne, siger Morten Frihagen.
