Fakta om letbanen og lærlinge
- Hovedstadens Letbane forventes at stå klar til brug i 2025 og skal gå mellem Ishøj og Lundtofte nord for Lyngby.
- Banen strækker sig over 28 kilometer og stopper ved 29 stationer undervejs.
- Letbanen ventes at skulle betjene 13-14 millioner passagerer om året – til sammenligning rejser cirka 10 millioner passagerer om året med Kystbanen.
- Hovedstadens Letbane stiller krav til, at entreprenørerne på letbaneprojektet beskæftiger lærlinge svarende til 62 årsværk. Et årsværk svarer til 1924 timer – medregnet timer til ferie, helligdage, skoleophold og sygdom.
- Hovedstadens Letbane har også stillet krav til lærlinge på driftskontrakten. Her skal driftsoperatøren, Metro Service, beskæftige lærlinge svarende til fem årsværk pr. år i hele kontraktens løbetid.
- Den sociale klausul i kontrakten omfatter lærlinge på en erhvervsuddannelse. Det vil sige, at entreprenørerne kan ansætte alt fra kontor- og regnskabselever til jord- og betonarbejdere på projektet.
- Entreprenørerne på letbanebyggeriet kan opnå en bonus, hvis der beskæftiges flere lærlinge end det, der står i kontrakten.
- Der er ligeledes indført en bod, hvis entreprenørerne ved byggeriets færdiggørelse ikke har haft det antal lærlinge, der er krævet i kontrakten.
Prognoser viser, at der kommer til at mangle faglært arbejdskraft i Danmark – også inden for byggeriet, fordi mange ældre går på pension, og der ikke uddannes nok nye. Men det skal der laves om på, hvis det står til Hovedstadens Letbane. Derfor skal byggeriet af banen indeholde lærlingepladser svarende til 62 årsværk, oplyser Metroselskabet og Hovedstadens Letbane i en pressemeddelelse.
– Det er vigtigt, at vi tager et ansvar for at sikre gode uddannelser for vores unge. Det har vi i Brøndby i forvejen et stort fokus på, og vi er glade for, at Hovedstadens Letbane gør meget ud af, at der kommer lærlinge på byggeriet af letbanen. Faktisk søger mere end 25 procent af Brøndbys unge en erhvervsuddannelse, og vi ved alt for godt, at hvis det skal være attraktivt at tage en erhvervsuddannelse, skal det være muligt at få en praktikplads. Derfor er det vigtigt, at virksomheder tager ansvar og opretter flere praktikpladser, som vi ser her i letbanebyggeriet, siger borgmester Kent Max Magelund (S) fra Brøndby Kommune, der sammen med ti andre kommuner og Region Hovedstaden står bag letbaneprojektet.
En win-win situation for alle parter
Således har Hovedstadens Letbane indsat sociale klausuler i kontrakterne for letbanen. I klausulerne stilles der krav til entreprenørerne om at sikre et minimum antal lærlingeårsværk, imens letbanen bygges.
Det betyder, at virksomhederne på projektet skal ansætte lærlinge inden for fag, der er omfattet af de danske erhvervsuddannelser eller tilsvarende uddannelser i et andet land. Det gælder eksempelvis elektrikerlærlinge, murerlærlinge, struktørlærlinge inden for jord- og beton, lærlinge inden for VVS- og ventilation, smedelærlinge samt kontorelever. Indtil nu har der været ansat lærlinge på letbaneprojektet svarende til knap fem lærlingeårsværk. Aftalen betyder, at entreprenørerne skal udarbejde lærlingeplaner og løbende rapportere om antallet af lærlinge på projektet.
Spændende projekt
En af de lærlinge, som tager sin uddannelse på letbanebyggeriet, er 42-årige Katja Handberg. Hun er i gang med at uddanne sig som bygningsstruktør inden for beton.
– Det er spændende at være med til at bygge letbane, som er et stort stykke infrastruktur, som mange mennesker kommer til at benytte fremover. Jeg får masser af udfordringer, fortæller Katja Handberg, som er ansat som voksenlærling hos entreprenørvirksomheden Aarsleff, der bygger letbane i Vallensbæk, Brøndby, Glostrup og Lyngby-Taarbæk Kommuner.
Katja Handberg fortæller, at hun fik et tip fra sin erhvervsskole om, at Aarsleff søgte lærlinge.
Fem år giver fine muligheder
Hos Aarsleff ser man også positivt på kravet om lærlinge på letbanebyggeriet.
– Med en tidshorisont på fem år giver letbaneprojektet os fin mulighed for at planlægge og tilrettelægge gode lærlingeforløb. Samtidig er vores egenproduktion på projektet meget høj, så vi kan tilbyde vores struktørlærlinge både bredde og variation, fordi de kan prøve kræfter med flere af vores forskellige fagdiscipliner som beton, anlæg, afvanding og fundering, fortæller Maria Hesselbjerg, som er Aarsleffs kontraktchef på letbaneprojektet.
Udover struktørlærlingene er det også ambitionen at beskæftige elever inden for de mere administrative fag som kontor og regnskab, it og teknisk design, oplyser kontraktchefen.
