Om projektet
- I løbet af et år kører der i gennemsnit mere end 110.000 bilister på Køge Bugt Motorvejen hver dag.
- Den præcise dato for Køge Bugt projektets afslutning er endnu ikke fastlagt.
- Anlægslov vedtages i Folketinget til at udvide vejen fra de eksisterende 8 spor til 10 spor mellem Motorring 4 og Greve N og fra 6 spor til 8 spor på strækningen fra Greve N til Greve S.
- Anlægsarbejdet går i gang.
- Størstedelen af den udvidede strækning åbner i fuld bredde med 8-10 spor.
- Hele strækningen åbner i fuld bredde og den samlede udvidelse indvies officielt den 29. september.
- I 2010 vedtog Folketinget at udbygge motorvejen fra seks til otte spor på strækningen Greve S – Køge.
Tidligere var det nærmest reglen snarere end undtagelsen, at store infrastrukturprojekter blev forsinkede.
Men de senere år har der været flere eksempler på, at eksempelvis motorvejsprojekter har kunnet åbne længe før den estimerede tid.
Det gælder senest udvidelsen af Køge Bugt Motorvejen mellem Greve Syd og Køge-udfletningen, som Vejdirektoratet forventer at færdiggøre fra seks til otte spor – 14 kilometer – i slutningen af 2017 i stedet for et år senere.
Årsagen til den hurtigere færdiggørelse skyldes ifølge Vejdirektoratet dels god planlægning og dels favorable vejrforhold, hvor de milde vintre har betydet, at entreprenøren har kunnet arbejde stort set uden afbræk i vinterperioden.
Store udfordringer
Der kører i dag cirka 110.000 biler i døgnet på Køge Bugt Motorvejen, som dermed er den centrale indfaldsvej til hovedstadsområdet.
Det har samtidig været årsag til, at vejudvidelsen har stået over for store udfordringer, når udbygningen har skullet gennemføres samtidig med, at trafikken skulle opretholdes.
Dertil kommer, at Banedanmark er i gang med at bygge den nye jernbane mellem København og Ringsted på samme strækning.
Udbygningen af motorvejen har været i gang siden 2005, idet man først færdiggjorde udvidelsen mellem Greve Nord og Greve S i 2008.
Regneark duede ikke
Vejdirektoratet blev i forbindelse med vedtagelsen af denne udvidelse i 2004 advaret om, at det bare ville flytte trafikproppen sydpå, men det blev afvist. Regnearkene viste det modsatte.
Erfaringerne viste imidlertid, at trafikanterne havde mere forstand på trafikudviklingen end teoretikerne. Derfor blev det besluttet i 2012 at udvide vejen helt til Køge.
Allerede sidst i 2016 får trafikanterne glæde af fire spor i hver retning. Det sidste lag asfalt, slidlaget, vil dog først blive lagt i sommeren 2017 samtidig med de afsluttende finisharbejder, der udføres i løbet af efteråret 2017.
Ekstra dygtighed
Transport- og bygningsminister Hans Chr. Schmidt er glad for den fremskudte åbningsdato og fastslår over for Dagens Byggeri, at en velfungerende infrastruktur er helt afgørende for væksten i Danmark.
– Et vejarbejde kan være forudsigeligt, men dette projekt har krævet ekstra dygtighed og præcision af både Vejdirektoratet og entreprenørerne. Det har nok også hjulpet, at man i modsætning til den oprindelige tanke har taget udbygningen i to store etaper i stedet for mange små. Det har været til gene for mange mennesker, og derfor er det ekstra dejligt, at man nu kan se enden på projektet tidligere end forventet. Samfundsøkonomisk er det en meget stor udgift at lade mange mennesker holde i kø på vejene. Det gælder også andre steder i Danmark, hvor der er meget trængsel, og hvor der også skal findes en løsning, siger ministeren.
Mere OPP
Dagens Byggeri peger på muligheden for i højere grad at benytte OPP-projekter, hvor entreprenøren blandt andet også finder både finansiering og skal vedligeholde vejstrækningen i en årrække.
– Mange bliver ofte alt for meget fokuseret på, om andre kan skaffe pengene. Det er for simpelt. OPP skal ses meget mere bredt. Eksempelvis viste Kliplev-Sønderborg motorvejen et projekt, hvor entreprenøren både byggede motorvejen og skal vedligeholde den i en årrække. Jeg spurgte ved indvielsen, om det havde betydning, at de først fik pengene, når de var færdige, og der lød svaret med en vis underdrivelse i stemmen, at “det kan man da ikke udelukke”. Selvfølgelig spiller det en rolle, siger Hans Chr. Schmidt.
Rundbordssamtaler
Han har efter sommerferien lagt op til en proces hvor han har afsat den fornødne tid til i rundborgssamtaler til sammen med pensionsselskaber og andre økonomiske interesser at drøfte OPP-projekter i forskellige modeller, og måske kan en kommende midtjysk motorvej komme ind i billedet.
Det vil transport- og bygningsministeren ikke udelukke, men han peger først og fremmest på en københavnsk havnetunnel som mest egnet til OPP-projekt
