Hovedpointer fra undersøgelsen
- – Undersøgelsen er baseret på svar fra 661 af Håndværksrådets små og mellemstore medlemsvirksomheder.
- – Der er et potentiale på op til 31.300 nye akademikerjob i de små og mellemstore virksomheder. Det er særdeles positivt. Ikke for akademikernes skyld, men fordi de kan bidrage til at styrke væksten og beskæftigelsen i SMVerne ? rygraden i dansk erhvervsliv.
- – Virksomhederne efterlyser kompetencer, der kan styrke deres salg, markedsføring, kommunikation, forbedre processer og forretningsgange. Lige præcis det, mange med en lang videregående uddannelse har spidskompetencer i.
- – Desværre er der også mange barrierer, der skal overvindes. Mange virksomheder ved ikke, hvad højtuddannede kan bidrage med. Og de kender ikke de forskellige støtteordninger. Hyppige navneskift og ændringer i kriterierne for, hvad der kan gives støtte til, hjælper ikke på gennemsigtigheden.
- – Der er brug for enkle tilskudsordninger med genkendelige navne, letforståelige retningslinjer og enkle kriterier. Det skal være nemt og enkelt at få støtte til at ansætte en højtuddannet.
- – Der er brug for et tæt samarbejde mellem de mange aktører, der alle har en styrket beskæftigelse og erhvervsudvikling som fokus.
En analyse foretaget blandt Håndværksrådets små og mellemstore medlemsvirksomheder, SMV’erne, afdækker blandt andet uløste opgaver inden for marketing, salg, kommunikation og forbedring af processer og arbejdsgange. Men virksomhederne mangler viden om akademikernes kunnen og om de offentlige ordninger, der kan gøre det økonomisk lettere at forsøge sig med at ansæte en akademiker i virksomheden.
Analysen viser også, at blot 12 procent af virksomhederne under Håndværksrådet i dag har en akademiker ansat, men at 59 procent er positive overfor at ansætte en – med eller uden et tilskud fra det offentlige.
– Mange af vores medlemmer vurderer, at en akademiker vil kunne aflaste og give det pust, som får virksomheden til at vokse og udvikle sig. Men det ligger ikke lige for i en travl hverdag. Akademikernes kunnen står ikke klart for virksomhederne, og de støtteordninger, som findes, er ret ukendte og ikke målrettet de små og mellemstore virksomheder, siger adm. direktør Ane Buch fra Håndværksrådet, der repræsenterer omkring 18.000 små og mellemstore virksomheder.
Løft med viden og incitamenter
Som et eksempel peger Ane Buch på InnoBooster-ordningen, der kun kendes af 10 procent af virksomhederne i analysen. Sammen med Djøf opfordrer Håndværksrådet til mere målrettet information om offentlige støtteordninger for eksempel igennem de kommunale erhvervskontorer og regionale væksthuse.
– Det er veldokumenteret, at akademikere, og især de samfundsvidenskabeligt uddannede, kan løfte indtjeningen i en virksomhed markant. I et land med mange mindre virksomheder er det afgørende for væksten og produktiviteten, at de også får gavn af akademikernes kompetencer. Men det kalder på en forstærket indsats hos de myndigheder, som er i kontakt med virksomhederne, siger formand Henrik Funder, Djøf privat.
Håndværksrådet og Djøf mener også, at politikerne bør overveje nye støtteordninger, der er enklere for de mindre virksomheder og kan åbne dørene for de første akademikere. Ordninger der ikke kræver, at virksomheden skal byde ind med et større innovationsprojekt.
Kundefokus skabte øget salg
Hos maskinfabrikken Linddana i Tørring er direktøren tilfreds med at have ansat en enkelt akademiker.
– Vi ønskede at blive klogere på markedet og se tingene mere fra kundens synspunkt. Man kan nemt fortabe sig i de tekniske detaljer med produkter som vores. Men med en akademiker i huset har vi fået gjort det tydeligt, hvilken værdi vi skaber for kunden og samtidig understreger det, at vi er en professionel spiller på markedet, siger direktør Hans Anker Holm, Linddana.
