Når en ny vej anlægges, eller en bestående udbygges, er det ikke alene selve anlægsudgiften, der skal vurderes, men også det bagvedliggende samfundsøkonomiske afkast.
Det gælder også en forlænget Hillerødmotorvej hele vejen til Hillerød N, men ifølge Vejdirektoratet kan man ikke beregne de samfundsøkonomiske effekter, før man har gennemført trafikberegninger af et scenarie, hvor der er gennemført en udbygning af motortrafikvejen til motorvej. Først derefter kan man beregne tidsgevinster og de andre effekter.
Vejdirektoratet har dog nogle mere generelle vurderinger af samfundsøkonomien i en udbygning af motortrafikvejen.
Meget trafikeret
– Der er meget trafik på vejen – 18.000-35.000 køretøjer i hverdagsdøgntrafik i 2013 – og det er således en af de mest belastede motortrafikveje i hele landet. Det taler alt andet lige for, at de tidsgevinster, der opnås ved, at trængslen især i myldretiden reduceres, og den tilladte hastighed stiger fra 90 kilometer i timen til 110 kilometer i timen, vil være relativt store. Anlægsudgifterne vil omvendt være forholdsmæssigt mindre, da motortrafikvejen i et vist omfang er forberedt til udbygning til motorvej, oplyser transportminister Magnus Heunicke (S) til Hans Andersen (V).
På den baggrund konkluderer ministeren, at det samlet set forventes, at der vil være en god samfundsøkonomi i en udbygning af motortrafikvejen til motorvej. Også Trængselskommissionen anbefalede, at Hillerødmotorvejen bliver forlænget helt frem til Hillerød Nord ved at ombygge den fra motortrafikvejen til motorvej.
