NRE bliver totalentreprenør på luksusboliger

NRE Denmark skal opføre boligområdet Havneøen i Vejle i totalentreprise. De dyreste lejligheder kommer til at koste 16 millioner kroner.
Lejlighederne i fase 1 udbydes til priser fra 4,5 mio. til 16 mio. kr. Visualisering: Arkitema Architects.
Lejlighederne i fase 1 udbydes til priser fra 4,5 mio. til 16 mio. kr. Visualisering: Arkitema Architects.

Kirk Kapital og AP Pension har indgået aftale med NRE Denmark om at varetage opgaven som totalentreprenør for byggeriet af det eksklusive boligområde Havneøen i Vejle.

Første fase af byggeriet omfatter 10.700 kvadratmeter med 55 lejligheder i første og anden række ud mod Vejle Fjord. De første lejligheder forventes klar til indflytning inden udgangen af 2018.

Opførelsen af de fire punkthuse på henholdsvis 5, 7, 9 og 11 etager er igangsat. Aktuelt støbes der fundamenter, og omkring årsskiftet begynder opførelsen af punkthusenes ydervægge. Hele byggeriet opføres i samme teglmateriale, men med forskellige facadeudtryk for hvert enkelt hus.

Boligområdet på Havneøen er tegnet af Arkitema Architects, og sammen med Kirk Kapitals nye domicil, der er tegnet af Olafur Eliasson, kommer Havneøen til at udgøre en del af Vejles nye havnefront. Området indgår i det samlede promenadeforløb ud mod Vejle Fjord, hvor der bliver et levende og tilgængeligt miljø, der sikrer offentlighedens adgang til kysten.

Lejlighederne bygges i størrelser fra 140 til 400 kvadratmeter, og de otte største udføres som toetagers penthouselejligheder. Lejlighederne i fase 1 udbydes til priser fra 4,5 mio. til 16 mio. kr.

NRE Denmark skal opføre boligområdet Havneøen i Vejle i totalentreprise. Visualisering: Arkitema Architects.
NRE Denmark skal opføre boligområdet Havneøen i Vejle i totalentreprise. Visualisering: Arkitema Architects.
Visualisering: Arkitema Architects.
Visualisering: Arkitema Architects.
Visualisering: Arkitema Architects.
Visualisering: Arkitema Architects.

Relateret indhold