Op til valget i 2007 blev ideen om at oprette supersygehuse født af den daværende VK-regering. Ved at samle kompetencerne skulle kvaliteten højnes, og som et resultat heraf lukkede en række lokale sygehuse som eksempelvis i Hørsholm, Vordingborg, Fredericia, Odder og Nykøbing Mors. Siden er milliarder af kroner brugt på de store byggerier, der efter tanken skulle udgøre rygraden i sundhedsvæsnet.
Nu foreslår regeringen at oprette op til 20 nærhospitaler i hele landet, så borgerne kan få nogle af de behandlinger, de i dag modtager på sygehuset, tættere på. Det skal give mindre transporttid og mere nærhed for borgerne.
I sit udspil har regeringen fundet 13 lokationer, der skal have et nærhospital, som inkluderer fornævnte Fredericia og Nykøbing Mors. På listen er også Skagen, Tarm, Skive, Grenaa, Tønder, Nyborg, Nakskov, Næstved, Kalundborg, Frederikssund og Helsingør.
Samtidig vil regeringen etablere 5-10 nye akutberedskaber, så hjælpen kommer hurtigt frem, uanset hvor i landet man bor. Manglen på praktiserende læger vil regeringen også sætte ind over for: Målet er, at alle borgere får en fast læge tæt på deres hjem. Det gælder især Lolland-Falster, Nord- og Vestjylland samt dele af den københavnske vestegn, som er lægedækningstruede i dag.
– Det danske sundhedsvæsen er de sidste 20 år blevet specialiseret omkring vores store sygehuse. Nu er der brug for at styrke det nære sundhedsvæsen, så langt flere kan få gavn af sundhedstilbud i deres hverdag, og så alle danskerne kan få en fast læge og regne med hurtig hjælp, når de får brug for den. Regeringen foreslår at oprette op til 20 nærhospitaler i hele landet. Vi kommer samtidig med en plan for, hvordan vi kan sikre bedre lægedækning i hele landet, og vi styrker vores akutindsatser. Dermed leverer vi svar på nogle af de store udfordringer for vores sundhedsvæsen i dag. Senere i år vil vi præsentere et samlet sundhedsudspil, som skal drøftes med partierne, siger sundhedsminister Magnus Heunicke.
Min. én ungdomsuddannelse i byer med over 10.000
Desuden – og i forlængelse af sommerens brede politiske aftale om udflytning af videregående uddannelser, så endnu flere uddannelser etableres uden for de store universitetsbyer i Danmark – kommer regeringen nu også dét initiativ, at alle byområder med mere end 10.000 indbyggere fremover bør have mulighed for mindst én ungdomsuddannelse.
I dag er der nemlig for mange mellemstore byer, som har ingen eller kun én type ungdomsuddannelse at tilbyde lokalområdets unge, når de forlader folkeskolen, lyder det. Og regeringen vil lave om på det ved at give mulighed for op til 18 nye udbud af erhvervsuddannelser, hhx, htx, stx eller hf.
– Ungdomsuddannelserne skal tættere på de unge. Både fordi det kan få flere til at gennemføre en uddannelse, og fordi det skaber et godt og sundt ungdomsmiljø i en by, når det drejer sig rundt om en ungdomsuddannelse. Det er altså både godt for den enkelte unge, men i den grad også for lokalsamfundet. For uddannelsesinstitutioner og skoler er nu engang det bankende hjerte i lokalsamfundene, siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil.
Fordobling af landsby-pulje og 100 mio. kr. til internet
Ovenstående er en del af regeringens nye udspil ‘Tættere på II – sundhed, uddannelse og lokal udvikling’, der skal skabe bedre balance i borgernes adgang til velfærd og samfundsgoder. Tiltagene i udspillet skal også styrke landdistrikterne blandt andet gennem en fordobling af puljen til landsbyfornyelse i 2022 og gennem 100 millioner kr. til hurtigere internet i hele landet.
– Regeringen vil med dette udspil flytte velfærden tættere på borgerne, så alle danskere kan mærke den – uanset om de bor i byen eller på landet. Ingen skal være i tvivl om, at denne regering arbejder både vedholdende og målrettet for et Danmark i bedre balance og lige muligheder til alle danskere, siger indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek.
