Sikkerhedsbranchen har i en henvendelse til Folketingets Erhvervs- og Vækstudvalg rettet en skarp kritik og advarsel mod den nye forebyggelsesstrategi, som skal minimere antallet af omkomne i brande.
Ifølge Sikkerhedsbranchen betyder den nye strategi blandt andet, at der skæres på både de kommunale og det statslige beredskabs økonomi. Derudover er reglerne for brandsikkerhed i lagerbygninger allerede lempet, og Regeringens vækstplan lægger op til flere ændringer. Kommunernes byggesagsbehandling ændres også med henblik på en udlicitering til private rådgivningsvirksomheder, og slutteligt liberaliseres reglerne for brandsyn.
En dyr affære
Sikkerhedsbranchen mener ikke, at man reelt har undersøgt, hvordan de forskellige indgreb påvirker hinanden, og hvad konsekvenserne af de mange samtidige lempelser bliver.
Der peges på, at omkostningen til brand ligger på cirka én procent af BNP i hele den vestlige verden – uanset om de enkelte lande har en høj grad af brandsikring og et effektivt brandvæsen – og derfor har lave omkostninger til skader, eller om de har en lav grad af brandsikring og et mindre effektivt brandvæsen og dermed høje omkostninger til skader.
– Prisen er den samme. Også i Danmark kan vi vælge mellem at betale for forebyggelse eller for skader, konkluderer Sikkerhedsbranchen.
Bygninger brænder ned
Konklusionen er, at hvis de usammenhængende ændringer i brandsikkerhedsniveauet fortsætter, risikerer vi at få flere brande, hvor brandvæsnet må lade bygninger brænde ned.
– Hver gang, en bygning totalnedbrænder, er det til stor skade for lokalsamfundet og Danmarks luft-, vand- og jordmiljø. En enkelt nedbrændt fabrik kan i nogle områder betyde, at et helt lokalsamfund lammes, lyder budskabet.
Der udbetales hvert år 2,7 milliarder kroner i erstatninger efter brandskader, og ingen har det fulde overblik over de økonomiske og miljømæssige afledte skader af brande.
Hver fjerde virksomhed, der udsættes for en større brand, genåbner aldrig i Danmark, og beredskabet dimensioneres ifølge Sikkerhedsbranchen ikke i forhold til brandsikkerheden i landets bygninger.
– Vi ved reelt ikke, om beredskabet er i stand til at håndtere brande i alle former for bygninger, fortsætter henvendelsen til Folketingets udvalg.
Usandfærdige påstande
Det understreges videre, at påstandene om, at Danmarks krav til brandsikring af byggeriet er højere end vores nabolandes, er udokumenterede, mangelfulde og i visse tilfælde direkte usandfærdige.
Beredskabsstyrelsen vurderede i år 2000, at omkostninger til brandsikring udgør cirka fem-seks procent af den samlede byggesum, og flere lande, herunder Sverige og New Zealand, lempede for cirka 20 år siden visse regler for brandsikkerhed i bygninger.
– Begge steder er man nu ved at rulle lempelserne tilbage igen på grund af dårlige erfaringer, lyder det.
Overordnede mål
SikkerhedsBranchen opfordrer Folketinget til at sætte overordnede mål for Danmarks brandsikkerhedsniveau og at sikre viden om og dokumentation for, at der er styr på brandsikkerheden i Danmark. De overordnede mål kunne for eksempel omfatte:
– Danmarks brandsikkerhed skal være blandt den bedste fjerdedel i EU.
– Ingen personer skal omkomme eller komme alvorligt til skade i brand.
– Ingen arbejdspladser skal gå tabt ved brand.
– Uerstattelige kulturværdier skal ikke gå tabt i brand.
– Miljøbelastningen ved brand skal halveres.
– Væsentlig infrastruktur må ikke lammes ved brand.
Bekymring
Dansk Folkepartis erhvervsordfører Hans Kristian Skibby, har på baggrund af henvendelsen fra Sikkerhedsbranchen bedt erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen om at sikre, at ændringer af reglerne for brandsikring af byggeri, der er gennemført eller skal gennemføres, ikke forringer Danmarks brandsikkerhedsniveau, og han siger til Dagens Byggeri, at han er bekymret for, at de forskellige systemer ikke taler sammen i forhold til de nye brandreguleringskrav.
– Der er blandt andet bekymring for, at en del af brandsikkerhedsfunktionerne i kommunerne er uddelegeret til private virksomheder, og en række brandgodkendelser kan udliciteres til private virksomheder, siger Hans Kristian Skibby.
Svigt kan opstå
Han peger også på, at en del af delelementerne ligger under forskellige ministre.
– Hvordan vil de fungere i forhold til hinanden, hvis der opstår situationer, som vi eksempelvis oplevede for nylig ved Svinkløv Badehotel. De brand- og sikkerhedsgodkendelser, der udstedes til bygninger i Danmark, skal være allerhøjeste niveau. Det kan ikke afvises, at der et eller andet sted opstår et svigt. Jeg håber, at regeringen anerkender, at det ikke nytter, at Miljøministeriet ser på tingene på én måde, mens Erhvervsministeriet ser det på en anden måde. Eller at der er styrelser, som modarbejder hinanden i forhold til kommunernes opgavevaretagelse i forbindelse med brandsikkerhed i bygninger, siger Hans Kristian Skibby.
