Detaljeret viden, koordination og samarbejde er nøgleelementer i effektive løsninger til klimatilpasning. Forkert eller utilstrækkelig data kan for eksempel betyde, at et dige bygges for lavt eller placeres forkert, eller det kan medføre løsninger, der ikke tager højde for, at vandet kan løbe på tværs af kommunegrænser. Derfor lancerer DMI nu det såkaldte klimaatlas, der skal give et sammenhængende og autoritativt datagrundlag til beslutninger om klimatilpasning og kystsikringstiltag i Danmark. Det skriver Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet i en pressemeddelelse.
– I en fremtid hvor ekstremt vejr kommer oftere og bliver vildere, skal vi investere i de tiltag, der bedst og billigst sikrer os mod klimaforandringerne. Klimaatlasset skal give kommuner, virksomheder og borgere den viden, der skal til for at træffe de rigtige beslutninger og finde løsninger, der virker, udtaler klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen.
Med Klimaatlasset får kommuner, virksomheder og borgere adgang til en portal med pålidelige og opdaterede data om temperatur, nedbør, havniveau og stormflod frem til år 2100. Klimaatlasset skal sikre, at der er adgang til ensartet information på tværs af kommunegrænser, så der for eksempel kan tages højde for sammenhængende vandområder og infrastruktur på tværs af kommunegrænser.
Vejret har været dyrt for Danmark
Klimaatlasset peger på, at Danmark i fremtiden vil få flere skybrud og flere stormfloder. Oversvømmelser fra både skybrud og stormfloder medfører store omkostninger for borgere og samfund. Danmark er det land i Europa, som relativt set har lidt størst økonomisk tab som følge af ekstremt vejr og klimarelaterede hændelser i perioden 1980-2016. Omkostningerne løb op i 74,2 milliarder kroner. Alene ved skybruddet i København i 2011 løb erstatninger for skader op i 6,2 milliarder.
– Det kan blive meget dyrt, hvis et område oversvømmes. Det gælder både, hvis det er en selv eller hvis det er samfundet, der samler regningen op. Derfor har kommunerne en vigtig opgave med at forebygge skaderne, inden de opstår. De gør allerede et godt arbejde, men med det nye klimaatlas kan kommunerne målrette deres planlægning og styrke samarbejdet på tværs af kommunegrænserne, udtaler erhvervsminister Simon Kollerup.
Realdania estimerer, at der skal investeres op mod 40 milliarder frem mod 2035 alene for at håndtere regn i byerne.
Klimaatlasset er udviklet af DMI i samarbejde med især kommunerne, men også regionerne, forsyningssektoren, landbrugssektoren, beredskabssektoren, forsikringsbranchen, større virksomheder og rådgivende ingeniører. Alle interessenter er i større eller mindre grad involveret i udviklingen af Klimaatlasset, så dem, der skal bruge Klimaatlasset i dagligdagen, får det bedste produkt.
