Nyt rekordregnskab fra Skou Gruppen

Entreprenøren har haft kraftig stigning i omsætningen og en overskudsgrad på otte procent.
I det forgangne regnskabsår har Skou Gruppen lagt sidste hånd på den omfattende renovering af Enghavecentret, der er en af de største ejendomsrenoveringer på Vesterbro inden for de senere år. Byggeriet blev afleveret i november 2018.
I det forgangne regnskabsår har Skou Gruppen lagt sidste hånd på den omfattende renovering af Enghavecentret, der er en af de største ejendomsrenoveringer på Vesterbro inden for de senere år. Byggeriet blev afleveret i november 2018.

Fra regnskabet

  • Nettoomsætning: 591,6 mio. kr (2016/17: 428,2)
  • Resultat før skat: 47,0 mio. kr. (2016/17: 32,4)
  • Resultat: 36,7 mio. kr. (2016/17: 25,2)
  • Overskudsgrad: 7,9 pct. (2016/17: 7,6)
  • Antal medarb.: 145 (120)

Med en omsætning i seneste forskudte regnskabsår på 591 millioner kroner mod 428 millioner året før har SkouGruppen haft en rekordhøj omsætning. Og med et resultat før skat på 47,0 millioner kroner mod 32,4 millioner året før er succesen ført med ned på bundlinjen.

Regnskabet overgår adm. direktør Martin Skou Heidemanns vildeste fantasi, hvis han ser tilbage på år 2000, hvor han tog springet til at blive selvstændig og stiftede Skou Gruppen, der i dag tæller 145 ansatte. Det var begrænset, hvad han i sin tid havde af ambitioner, da han etablerede virksomheden i et lille værelse på førstesalen i sit eget hjem.

– Det var egentlig ikke planen, at vi skulle vokse så meget, men vi må bare konstatere, at der har været en utrolig stor efterspørgsel og mange spændende sager. Der er virkelig blevet arbejdet igennem på alle niveauer i virksomheden, og jeg er stolt af vores medarbejdere, som endnu en gang har ydet en enorm indsats. En stigning på næsten 40 procent i omsætningen kan virkelig være anstrengende, men vi har oplevet sådan et stort gå-på-mod, forklarer Martin Skou Heidemann.

Stabil medarbejderkreds

Det er langt fra planen, at Skou Gruppen skal vokse i samme tempo i det kommende regnskabsår.

– Vi er heldige at have en stabil medarbejderkreds, som er dygtige og kan lide at være her. Dem vil vi gerne passe på, og derfor er det planen at omsætte lidt mindre. Vi fornemmer også en nedgang i markedet. Der har været en del konkurser i bygge- og anlægsbranchen det seneste år. Den nemmeste måde at vokse på er ved at sænke prisen, men man tager altså en vanvittig risiko. Det går ud over slutresultatet. Vi har vist, at vi kan vokse på en sund og fornuftig måde, siger Martin Skou Heidemann.

Relateret indhold