Foruden stifter og administrerende direktør Kurt Ankjær består partnerkredsen af arkitekterne Mette Jepsen og Julie Ankjær samt de to bygningskonstruktører Rene Nedersee Andersen og Mads Malmkjær.
– Med den nye, udvidede partnergruppe har vi fokus på at indfri og udbygge vores strategiske fokusområder og jeg glæder mig over at have fået flere kompetencer i spil i partnerkredsen. Den består af fire dedikerede profiler, der sikrer et professionelt, solidt og innovativt Skala, og det sikrer, at vi fortsat leverer bygbare løsninger af høj arkitektonisk kvalitet, siger Kurt Ankjær.
Ændringerne betyder, at de to tidligere partnere Kent Jørgensen og Emil Simonsen vælger at træde ud af kredsen. De fortsætter dog i Skala Arkitekter med et mere klart fokus på deres respektive fagområder og aktuelle projekter.
– De er involveret i en række tunge fagområder, som de nu giver fuld opmærksomhed, så vi fortsat kan levere full service rådgivning og solide ydelser i arkitektfaget, siger Kurt Ankjær.
Skala Arkitekter er for tiden blandt andet i gang med udviklingsprojekter i Viborg og beskræftiger 40 medarbejdere på tegnestuerne i Horsens, København og Oslo.