SLA oplever vækst og øget efterspørgsel i det jyske og åbner derfor kontor i Aarhus. Det oplyser landskabsartkitektvirksomheden på sin hjemmeside.
– Grunden til at SLA nu åbner kontor i Aarhus er en markant øget efterspørgsel i det jyske efter lige præcis det, vi kan: Det at tænke naturen, det æstetiske og det stedsspecifikke med, når vi udvikler vores byer, vores boliger og vores arbejdspladser. Samtidig har vi en række store opgaver og konkurrencer i Jylland, der er blevet vundet i de seneste år. Det største af disse er 100 mio. kroners-projektet om fornyelsen og redesignet af Gellerup Bypark – en konkurrence vi vandt i 2014, og som nu er under udførelse, siger partner og adm. direktør Mette Skjold.
Med vores nye kontor i Aarhus kan vi nu være endnu tættere på vores jyske kunder og udvikle endnu stærkere løsninger med vores lokale samarbejdspartnere.
Mette Skjold Adm. direktør, SLA
Mod strømmen
Med åbningen af SLA Aarhus går den københavnske tegnestue efter eget udsagtn imod strømmen af arkitektkontorer, der tager rejsen fra Aarhus til København. Men det er der ifølge Mette Skjold en god forklaring på.
– Vi har allerede kontorer i København og Oslo – og også flere på vej internationalt. Det har vi for at følge med den øgede efterspørgsel på vores arbejde, som vi oplever både i Skandinavien såvel som internationalt. Med vores nye kontor i Aarhus kan vi nu være endnu tættere på vores jyske kunder og udvikle endnu stærkere løsninger med vores lokale samarbejdspartnere, siger Mette Skjold.
Foruden fornyelsen af Gellerup Bypark arbejder SLA blandt andet også på klimatilpasningen af Bryggervangen og Skt. Kjelds Plads. Af færdige arbejder kan nævnes Novo Nordisk Naturpark samt Den Internationale Domstol i Haag, der netop er blevet indviet.