Sikkerhedsnettet under danske lønmodtagere og arbejdsgiver er blevet mere finmasket. Satserne for lønkompensation er nemlig steget. Det står klart efter regeringen og arbejdsmarkedets parter er blevet enige om at forbedre trepartsaftalen om midlertidig lønkompensation til lønmodtagere, der er i fare for at miste deres job som følge af corona-krisen.
Den nye aftale betyder, at det maksimale støtteniveau for både funktionærer og ikke-funktionærer hæves fra henholdsvis 23.000 og 26.000 til 30.000 kroner pr. måned pr. omfattet fuldtidsansat.
Staten vil fortsat finansiere 75 procent af lønnen for funktionærer og 90 procent af lønnen for ikke-funktionærer. Øvrige betingelser for lønkompensationsordningen følger den nuværende lønkompensationsordning, som er aftalt 14. marts.
Den styrkede midlertidige kompensationsordning vil gælde fra 9. marts til 9. juni 2020. Virksomheder, der allerede har søgt om lønkompensation, er dermed også omfattet af det højere støtteniveau.
Et vigtigt signal
Den forbedrede lønkompensation tages vel imod hos Tekniq Arbejdsgiverne, der ser det som gode nyheder til et coronatrængt dansk erhvervsliv.
– Aftalen er et vigtigt skridt i arbejdet med at sikre danske virksomheder og arbejdspladser. Og vi tror at, løftet kan gøre ordningen relevant for flere virksomheder end hidtil, siger Niels Jørgen Hansen, administrerende direktør i Tekniq Arbejdsgiverne.
Han er ikke sikker på, om ordningen er den sidste, eller om den får følgeskab af yderligere støtteordninger. Det bør man løbende overveje.
– Lønkompensationen kan under alle omstændigheder ikke stå alene, hvis man vil holde hånden under en tilstrækkeligt stor del af dansk erhvervsliv, lyder det.
Dæmper frygten for fyring
– Det er igen et bevis på, at den danske model lever og har det godt. Vi ser, at parterne rykker hurtigt, når behovet er der, lyder det i en kommentar fra Morten Thiessen, formand for Ansattes Råd i IDA.
Han mener, det er i alles interesse at holde hånden under så mange virksomheder og lønmodtagere som muligt. Det gælder på sigt, når de berømte hjul skal i gang igen, men det gælder bestemt også nu og her.
– Det er sund fornuft af udvide den midlertidige lønkompensationsordning nu. Vi har heldigvis ikke set massive masseafskedigelser blandt IDA’s medlemmer, men vi ved, at hvert femte medlem frygter for deres job. Vi håber, at man med denne udvidelse holder igen. Det vil være til gavn for både virksomheder og lønmodtagere, siger Morten Thiessen.
To ud af tre forventer fald
Hos Dansk Byggeri vækker den udvidede kompensationsordning glæde.
Coronakrisen har ifølge brancheorganisationen ramt erhvervslivet hårdt, og lige nu kæmper virksomhederne i bygge- og anlægsbranchen for at holde produktionen i gang og byggepladserne åbne. Ifølge Dansk Byggeris seneste spørgeundersøgelse har op mod 14.000 bygge- og anlægsvirksomheder hjemsendt eller afskediget medarbejdere. Og to ud af tre venter, at deres omsætning falder.
– Derfor er vi glade for de tiltag, der er taget for at bevare produktion og arbejdspladser i videst mulige omfang. Det er meget positivt, at kompensationen i ordningen er sat op. Og vi vil også gerne kvittere for, at den mere attraktive lønkompensationsordning kommer til at gælde med tilbagevirkende kraft fra den 9. marts for de virksomheder, der allerede har søgt, siger adm. direktør Lars Storr-Hansen, Dansk Byggeri.
Fint, men mangler fleksibilitet
Hos SMVdanmark kaldes det opjusterede loft “rigtig godt nyt for en del af vores medlemmer” og “et skridt mere i den rigtige retning”. Udpræget jubeloptimisme er der dog ikke tale om.
– Men selv efter, at loftet for lønkompensation pr. hjemsendte medarbejder nu er hævet til 30.000 kroner, vil rigtig mange virksomheder stadig sidde tilbage med meget store personaleomkostninger. Derfor vil fyringer fortsætte i stort tal. Vi havde gerne set, at man var gået med Venstres forslag på 45.000 kroner. Det havde i langt højere grad reddet de medarbejdere, man har talt om i den her forbindelse, siger vicedirektør i SMVdanmark Jakob Brandt.
Lidt mere albuerum i aftalen ville desuden være faldet i god jord.
– Virksomhederne kunne have været imødekommet med mere fleksibilitet, for eksempel ved at virksomheder, der forudser at måtte fyre 30 procent over de næste tre måneder, kan sende folk hjem på lønkompensation i takt med omsætningsfaldet og ikke absolut skal hjemsende alle involverede fra dag 1, siger Jakob Brandt.
Finansministeriet oplyser i en pressemeddelelse, at mere end 11.000 virksomheder allerede har ansøgt om lønkompensation, der følger af trepartsaftalen om midlertidig lønkompensationsordning, der blev indgået 14. marts 2020.
