Tillid er godt – kontrol er bedre

Kommuner og regioner har med øget brug af sociale - og arbejds-klausuler skærpet indsatsen imod social dumping. Men det kniber med kontrol af, om betingelserne overholdes.
Masser af kommunale krav om danske løn- og arbejds-vilkår, men det kniber til gengæld med at kontrollere om kravene bliver overholdt. Foto: Colourbox.
Masser af kommunale krav om danske løn- og arbejds-vilkår, men det kniber til gengæld med at kontrollere om kravene bliver overholdt. Foto: Colourbox.

En analyse fra 3F viser, at kommunerne i stigende grad stiller krav om danske løn- og arbejdsvilkår fra private leverandører. Flere end halvdelen af de kommuner, som anvender arbejdsklausuler, anvender dem på alle områder. Det var kun tilfældet for godt hver fjerde kommune i 2013.

– Det er godt, at kommuner og regioner i stigende omfang forlanger danske løn- og arbejdsvilkår af deres private leverandører – ikke kun kræver det på bygge- og anlægsområdet. Men undersøgelsen viser dog også, at der er lang vej igen, før kommunerne og skatteborgerne kan være tilfredse. Der er fortsat stort potentiale for at indføre arbejdsklausuler på flere områder og uden forbehold. Men ikke mindst halter det alvorligt, når vi spørger til, om man kontrollerer, at de stillede krav rent faktisk bliver efterlevet, siger Søren Heisel, der er forbundssekretær i 3F.

Sanktionsværktøjer

Undersøgelsen viser, at halvdelen af kommunerne kun “sjældent eller aldrig” gennemfører kontrol og tilsyn med, at klausulerne overholdes.

Kun ganske få kommuner har rent faktisk gennemført sanktioner mod leverandører for ikke at efterleve klausuler, selv om der er gode muligheder for at sikre sig flere sanktionsværktøjer i leverandør-kontrakterne – fra påtaler, dagbøder, stop for betaling, opsigelse eller i helt grove tilfælde ophævelse af kontrakten med øjeblikkelig virkning.

Mens flere erhvervsorganisationer har udtrykt modstand over for kædeansvar, anvender regionerne og 75 procent af kommunerne kædeansvar i forbindelse med arbejdsklausuler og krav om danske løn- og arbejdsvilkår. Dermed bliver leverandøren ansvarlig for, at eventuelle underleverandører respekterer de stillede krav.

Ingen spørgsmålstegn

– Den kommunale praksis har uden problemer overhalet nogle arbejdsgiveres ideologiske modstand imod kædeansvar. Ingen stiller spørgsmålstegn ved, at kvaliteten af arbejdet eller ydelsen skal være i orden, uanset om leverandøren anvender underleverandører. Det skal medarbejdernes løn- og arbejdsvilkår naturligvis også, siger Søren Heisel.

På bygge- og anlægsområdet er det knapt to ud af tre kommuner, som anvender uddannelsesklausuler, mens det på andre områder – rengøring, transport, teknisk service, park og vej – er mindre end hver tredje af kommunerne, som kræver uddannelsespladser af leverandørerne.

Stort potentiale

– Hvis man vil udføre opgaver for skattemidler, bør man også yde sit bidrag til at skaffe de hårdt tiltrængte uddannelsespladser. Kommuner og regioner bør bruge uddannelsesklausuler, når opgavens karakter og omfang gør det fornuftigt, siger Søren Heisel.

Undersøgelsen viser, at der også er et stort potentiale i de selvejende institutioner, hvor kun hver femte kommune “ofte eller altid” indarbejder krav om danske løn- og arbejdsvilkår i driftsoverenskomsterne.

Relateret indhold