Tre personer er kommet til skade under arbejdet på en byggeplads i Helleup lidt nord for København.
Ulykken indtraf under en sprængning af en betonvæg, og indtil videre er det lidt uklart, præcis hvad der gik galt. Det skriver blandt andet Jyllands-Posten.
Ifølge Nordsjællands Politi er der tale om alvorlige kvæstelser, og de kvæstede er formodentlig blevet overført til Rigshospitalets Traumecenter.
Forsvaret Ammunitionsrydningstjeneste er blevet tilkaldt for at rydde op på stedet, hvor der stadig kan være sprængstof, som man skal have kontrol over.