Trepartsforhandlingerne er i gang, og her lyder udfordringen: Stor og akut mangel på arbejdskraft.
SMVdanmark, der organiserer 18.000 små og mellemstore virksomheder, foreslår, at blikket rettes mod Sydeuropa, hvor ledigheden flere steder er tårnhøj, og lønnen ikke er meget højere end i Østeuropa.
– Næsten halvdelen af de danske SMV’er må begrænse deres produktion, fordi de mangler hænder. Og situationen forværres af, at østeuropæerne ikke kommer hertil i samme omfang som tidligere, fortæller Mia Amalie Holstein, cheføkonom og politisk chef i SMVdanmark, på baggrund af en ny analyse fra SMVdanmark.
Det skal være nemmere at hente udenlandsk arbejdskraft
Hun minder om, at regeringen i sit forståelsespapir – det vil sige aftalen med støttepartierne om, hvad regeringen skal arbejde for – har lovet at oprette danske jobcentre i Sydeuropa:
– Mange virksomheder er hårdt ramt af mangel på arbejdskraft. Samtidig er der givet politisk håndslag på, at regeringen skal få flere sydeuropæere hertil. Og det haster. Situationen er kritisk, og tiden er ikke til at sidde på hænderne. Udenlandsk arbejdskraft har historisk spillet en afgørende rolle i dansk økonomi og til at holde opsving i gang herhjemme. Det har vi ikke råd til at gå glip af, siger hun og tilføjer:
– Desuden skal vi udnytte nogle af de andre muligheder, vi har for at få udenlandsk arbejdskraft hertil, bedre. Fx ved at afbureaukratisere de ordninger, vi har i forvejen, så det bliver lettere for arbejdstagere fra alle lande at komme hertil. Naturligvis under ordnede løn- og arbejdsforhold.
Ifølge SMVdanmark er ledigheden i Sydeuropa samlet set dobbelt så høj som i Østeuropa, og kun én sydeuropæer er kommet til Danmark for at arbejde, hver gang der er kommet 4,5 østeuropæere.
Ingen danske svende, hvis de ikke bliver uddannet
Mens analyser er blevet udregnet, og ordrebøger fyldt op, har 21-årige Kalinka Smedegaard Vangstrup søgt læreplads hos 80-90 firmaer. Det skriver Fagbladet 3F.
Hun ved at uddanne sig til bygningssnedker på erhvervsskolen Next i Glostrup, men er nu endt i skolepraktik, fordi hun ikke kan finde en rigtig læreplads:
– Hver gang får jeg at vide, at de har dem, de skal bruge. Jeg har ikke givet op endnu, men kan godt mærke, det er lidt hårdt, når man får så mange nej’er.
Også 18-årige Emil Fjelsted, der er ved at uddanne sig til tømrer på erhvervsskolen i Randers, må nøjes med skolepraktik:
– Det er træls, at mestrene hellere vil tage håndværkere fra udlandet end at bakke op om os unge, der vil tage en uddannelse. De får aldrig danske svende, hvis de ikke vil hjælpe med at uddanne os. Vi vil gerne hjælpe med at holde landet i gang, og det er åndssvagt, hvis vi skal gå arbejdsløse, mens der kommer folk fra andre lande og tager arbejdet, siger han til Fagbladet 3F.
I sidste uge troppede op mod 100 erhvervsskoleelever op foran Beskæftigelsesministeriet med et klart ønske til arbejdsgiverne om at sørge for flere lærepladser.
Ifølge praktikpladsen.dk søger 16.741 unge en læreplads – særligt inden for byggefagene: Pr. den 1. september søgte 651 bygningssnedkerelever, 470 murerelever, 1.647 elektrikerelever og 1.990 elever fra træfagenes byggeuddannelse, som blandt andet uddanner tømrere og gulvlæggere, læreplads.