I 2023/24 landede entreprenørvirksomheden M.J. Eriksson en omsætning på 2,9 mia. kroner mod 3,1 mia. kroner sidste år.
Faldet skyldes periodeforskydninger i projekter, oplyser virksomheden, der opnåede et primært driftsresultat på 247,2 mio. kroner (163,2 mio. kroner).
Årsresultatet før skat blev på 260,3 mio. kroner mod 166,7 mio. kroner, hvilket svarer til en vækst på over 55 %.
BAT-Kartellet skifter navn: ”Verden har ændret sig”
Desuden steg bruttomarginen til 10,1 % (6,7 %) som følge af gunstige udviklinger i energi- og råvarepriser samt favorable markedsforhold, fortæller adm. direktør Torben Bloch Nielsen, M.J. Eriksson:
– En effektiv og agil organisation kombineret med en balanceret projektsammensætning har været afgørende for, at vi igen i år kan præsentere et flot resultat.
Rambølls nye CFO skal hjælpe med at accelerere vækstrejse
Han tilføjer:
– Den indsats, som alle afdelinger og medarbejdere har lagt i hvert enkelt projekt, har været uvurderlig i et travlt år og fortjener stor anerkendelse. Med dette engagement, vores opdaterede moderne maskinpark og et solidt økonomisk fundament står vi godt rustet til fremtiden.
På baggrund af en robust pipeline for 2024/25 forventer Torben Bloch Nielsen at opretholde et aktivitetsniveau og en omsætning på niveau med 2023/24.