VUC Storstrøm bygger for 110 millioner kroner

VUC Storstrøm ønsker at opføre en ny uddannelsesbygning i Næstved.
VUC Storstrøm ønsker at opføre en ny uddannelsesbygning i Næstved. Foto: Colourbox.
VUC Storstrøm ønsker at opføre en ny uddannelsesbygning i Næstved. Foto: Colourbox.

Omkostninger for projektet:

  • – Grundkøb: 3,0 mio. kr.
  • – Håndværkerudgifter: 91,1 mio. kr.
  • – Uforudsete udgifter: 7,6 mio. kr.
  • – Rådgiver, konsulent, advokat: 4,5 mio. kr.
  • – Konkurrencevederlag: 0,8 mio. kr.
  • – Udsmykning og kunst: 1,4 mio. kr.
  • – Finansieringsomkostninger: 1,3 mio. kr.

Undervisningsminister Merete Riisager har anmodet Folketingets Finansudvalg om tilslutning til, at VUC Storstrøm opfører en ny bygning i Næstved til en samlet udgift på 109,7 millioner kroner.

I Næstved har VUC Storstrøm til huse i tre kommunale lejemål, som ligger ved siden af hinanden i VUC Storstrøm ønsker at opføre en ny uddannelsesbygning i Næstved med plads til 450-500 årselever. Ønsket skyldes, at VUC Storstrøms aktivitet i Næstved er fordoblet i perioden 2007-2015, og at institutionen som følge heraf har vanskeligt ved at rumme den stigende aktivitet i tre eksisterende lejemål.

Den nye uddannelsesbygning skal opføres i Teatergade, som ligger få minutters gang fra tog- og rutebilstationen. Placeringen giver mulighed for, at andre uddannelsesinstitutioner kan opføre uddannelsesbygninger ved siden af, så der på sigt kan udvikles et campusmiljø på stedet.

Multihal

Udover undervisningslokaler og studiearealer vil den nye uddannelsesbygning rumme en multihal, kantine og et mindre administrationsområde.

Bygningen bliver på 5.144 kvadratmeter svarende til 10,6 kvadratmeter pr. årselev, hvilket ud fra ministeriets beregningstekniske fastsatte arealnormer er udtryk for en effektiv lokaleanvendelse.

Byggeprojektet har været i udbud, og de samlede omkostninger til opførelsen af den nye uddannelsesbygning udgør 109,7 millioner kroner.

Relateret indhold