Med regeringens udmelding i sidste uge om oprettelse af et nyt Ministerium for Samfundssikkerhed og Beredskab, er den sikkerhedspolitiske dagsorden rykket frem i forreste geled.
Og det er der brug for, idet den sikkerhedspolitiske situation de senere år har ændret sig med øget risiko for cyber- og terrorangreb, ligesom klimaforandringer stiller stigende større krav til katastrofeberedskab.
Der skal derfor lyde ros til politikerne for at træffe den helt rigtige beslutning og gøre befolkningen og arbejdsmarkedets aktører, i både den private og offentlige sektor, opmærksomme på vigtigheden af øget sikkerhed og beredskab.
I over tre årtier – siden Sovjetunionens kollaps – har de fleste borgere og virksomheder kunnet vænne sig til i begrænset omfang eller måske slet ikke at skulle bidrage til landets sikkerhed. Sikkerhedspolitik kan derfor synes fremmed for flere, men ikke desto mindre er den af fundamental betydning for dét Danmark, vi kender, og alle er en del af.
Den geopolitiske udvikling har skabt større polarisering i samfundet, hvilket har styrket et vigtigt fokus på at sikre politisk diversitet for et stærkere demokrati. Men hvis de forkerte sikkerhedspolitiske beslutninger træffes, svækkes ikke kun demokratiet – i yderste konsekvens står selve statens eksistens på spil.
Med Ministerium for Samfundssikkerhed og Beredskab er nationens robusthed gjort til en national opgave, som skal løses i og på tværs af samfundet og sektorer.
Oberstløjtnanten, direktøren, headhunteren: Fremtidens udfordringer kræver mere end uddannelse og titler
For byggeriet vil dette øgede politiske fokus på forsvars- og beredskab få betydelig indflydelse, idet sikkerhed bliver en stadig vigtigere faktor i planlægning, design og konstruktion af bygninger og infrastruktur.
Fremadrettet kan der blive stillet krav til bl.a. brug af materialer, der kan modstå eksempelvis eksplosioner, samt sikkerhedsdesign, som minimerer risikoen for person- og strukturel skade. Ligeledes vil sikkerhedsarkitekturen kunne integrere kontrollerede adgangspunkter, overvågning og fysisk sikring som betonbarrierer eller beskyttende facader, der kan reducere virkningen af et eventuelt angreb.
Byggeriet vil med fordel kunne se ind i at integrere robuste cybersikkerhedsløsninger, der inkluderer beskyttelse af digitale bygningsstyringssystemer (BMS), IoT-enheder og andre netværksforbundne teknologier, som styrer kritisk infrastruktur som energi, vand og kommunikation.
Flere fordele ved tættere samarbejde
Med klimaforandringerne og udsigten til flere stormfloder, oversvømmelser og højere temperaturer kan man forestille sig, at fremtidigt byggeri og ejendomme konstrueres til at kunne modstå de mere ekstreme vejrforhold. Katastrofeberedskab kan derfor blive en integreret del af byggeplanlægning, hvilket inkluderer robust forsyningssikkerhed, nødstrømsanlæg og evakueringsplaner.
Derudover er der være behov for en styrket overvågning og sikring af kritisk infrastruktur, herunder energinet, vandforsyning og kommunikationskabler, som kan udnyttes under cyber- eller terrorangreb.
Kendskab til egne og manglende kompetencer afgør virksomhedens fremtid
I denne nye virkelighed vil man kunne forestille sig et stadigt tættere samarbejde mellem Forsvaret og byggebranchens private og offentlige aktører.
Det kunne bl.a. være om udvikling og test af integrerede beredskabsplaner herunder regelmæssige øvelser og simuleringer; Forsvaret vil kunne bidrage til brug af droner til overvågning af byggepladser, anvendelse af AI til trusselsregistrering eller implementering af sikre kommunikationssystemer; byggeriet vil kunne tilegne sig viden og læring fra Forsvarets tilgange til f.eks. risikostyring, kriseberedskab og teknologiudnyttelse med sikrere og mere effektive byggeprocesser som resultat; sammen kan nye sikkerhedsteknologier udvikles til både militære og civile behov og dermed øge effektiviteten og sikkerheden i byggeriet mv.
Men selv nu med sikkerhed og beredskab i frontlinjen – og medfølgende indflydelse på os alle, privat som professionelt – må fremtidsudsigterne hverken dramatiseres eller mistolkes. Dog skal vi gøre os bevidste om realiteterne og acceptere dem, så vi i fællesskab kan bidrage til samfundets robusthed og sikre både borgere og virksomheder, demokratiet og Danmark.
