Over en bred kam har uddannelserne mistet omkring 1,8 milliarder kroner i tilskud siden 2010. Det svarer stort set til en fjerdedel af uddannelsernes budget i 2010. Mange skoler er i dag slidte, og der mangler udstyr og nutidigt undervisningsmateriale. Så det var absolut på tide, at der kom penge til erhvervsuddannelserne.
Læs også: Tænketank til regeringen: Der er brug for alle uddannelses-millionerne nu
Men regeringen må ikke glemme virksomhederne, når det kommer til uddannelsen på erhvervsskolerne. For der skal også være virksomheder til at tilbyde lærepladser, hvis uddannelses-ligningen skal gå op.
Senest har vi en sag her fra Fyn, hvor en lærling på maleruddannelsen på Syddansk Erhvervsskole i Odense sendte mere end 70 ansøgninger. Hun fik afslag på afslag, og først efter at sagen havde været oppe i medierne, lykkedes det hende at finde en læreplads.
Presset økonomi
Men mange virksomheder er presset på økonomien. Det er ikke kun lønmodtagerne, der er presset, mange virksomheder har også svært ved at få enderne til at nå sammen. Og i den situation begynder de at se på, om økonomien kan bære en lærling.
Der efterlyses derfor en eller anden form for økonomisk sikkerhed til praktikvirksomheder, en håndsrækning, når konjunkturerne pludselig ændrede sig.
Hvis man ønsker, at virksomhederne stiller lærepladser til rådighed, bør man sikre, at der er hjælp, hvis en økonomisk nedtur pludselig sætter ind.
Læs også: Mangel på faglærte: Hjælp til virksomheder med at imponere de unge
En uddannelsesaftale løber over flere år, og det kan hurtigt blive dyrt for de små og mellemstore virksomheder, hvis der ikke er arbejde til hverken svende eller lærlinge. En malersvend kan i yderste konsekvens blive fyret, men en uddannelsesaftale kan du ikke bare ophæve. En uddannelsesaftale løber tiden ud, fire år, uanset om der er arbejde eller ej.
