Overkompensation – “Nyt for gammelt”

Ny kendelse peger på, at værdiansættelsen af materialer med meget lang levetid ikke reduceres i sager om udbedringsgodtgørelse.

Har bygherren løftet bevisbyrden for, at der er mangler ved det af entreprenøren udførte arbejde, så vil bygherren ofte have adgang til udbedringsgodtgørelse.

I de tilfælde hvor bygherren påberåber sig retten til at kræve udbedringsgodtgørelse, kan bygherrens krav mod entreprenøren blive reduceret som følge af princippet om “nyt for gammelt”.

Dette vil blandt andet være tilfældet, såfremt betalingen fra entreprenøren til bygherren vil medføre, at bygherren bliver overkompenseret.

Reduktionen sker blandt andet ud fra vurderingen af, at bygherren har en besparelse på fremtidig vedligeholdelse.

Er levetiden meget lang reduceres værdien (formentlig) ikke

I en nylig trykt kendelse fra Voldgiftsnævnet (TBB2022.180) fik entreprenøren ikke medhold i, at bygherrens krav som følge af materialefejl for en række leverede rør skulle reduceres efter princippet om “nyt for gammelt”.

Entreprenøren havde gjort gældende, at de leverede stålrør efter tabeller fra Statens Byggeforskningsinstitut havde en levetid på 60 år.

Rørene var på tidspunktet for udskiftningen 6 år gamle, hvorfor entreprenøren mente, at der skulle ske en reduktion med 10% i det af bygherren påberåbte krav. Hertil skal nævnes, at skønsmanden i sagen vurderede, at levetiden på rørene – såfremt de havde været mangelfrie – kunne betragtes som uendelig.

Voldgiftsretten fandt ikke grundlag for reduktion af kravet efter princippet om berigelse som følge af “nyt for gammelt”. Voldgiftsretten bemærkede herved, at en periode på 6 år måtte anses for uden nævneværdig betydning i forhold til den samlede levetid for rørene.

Denne nye kendelse peger i en retning af, at såfremt der er tale om materialer med en meget lang levetid, er der (formentlig) ikke udsigter til at få medhold i, at der skal ske en reduktion af bygherrens krav mod entreprenøren.

Relateret indhold