Socialdemokratiet vil ifølge deres seneste boligudspil bygge 110.000 nye private og almene boliger i landets fire største byer, mens Venstre i deres pendant bebuder, at de vil arbejde for at opføre 122.000 nye ejerboliger over de kommende 10 år.
Liberal Alliance vil derimod liberalisere bygningsreglementet, som skal føre til en forøgelse af boligudbuddet, mens De Radikale vil oprette en såkaldt ungdomsboligfond, der skal sætte skub i opførelsen af almene boliger til unge.
You get the point: der er på tværs af det politiske spektrum bred enighed om, at der efter valget skal opføres flere nye boliger. Og det bliver også nødvendigt. For ifølge den seneste befolkningsfremskrivning fra Danmarks Statistik vil vi i 2030 være knap 170.000 flere indbyggere i Danmark, end vi er i dag. Groft sagt svarer det til, at vi indenfor de næste otte år skal opføre nye boliger i et omfang svarende til næsten hele Odense.
Beslutningen om at bygge boliger og ejendomme drejer sig dog ikke alene om farverne på væggene eller dannebrog- kontra fastkarmsvinduer. Det er nemlig også en beslutning om, hvor bæredygtigt byggeriet skal opføres, og hvor meget det dermed skal bidrage til at reducere CO2-aftrykket.
Og med en befolkningstilvækst, der knap og nap svarer til alle borgere i Odense, så vil der blive behov for at opføre væsentligt flere boliger og således udlede betragtelige mængder CO2 – hvis det altså ikke gøres med omtanke fra dag ét.
Ny elbil eller en gammel dieselhakker?
Ifølge tal fra Klimapartnerskabet for Byggeri og Anlæg står opførelsen af bygninger samt anlæg af broer og veje for mere end 30 procent af Danmarks samlede CO2-udledning.
Bygge- og anlægssektoren har over det seneste årti nedbragt bygningers driftsforbrug betydeligt, og fokus er nu flyttet over på at nedbringe det massive klimaaftryk fra opførelsen af byggeriet og dermed også materialevalget. Der er allerede igangsat flere gode initiativer for at nedbringe byggematerialernes CO2-udledning, men selvom det er et vigtigt udviklingsarbejde, så er det desværre også en langsommelig proces på en problemstilling, der kræver løsninger nu og her.
Heldigvis findes der allerede løsninger på markedet, der kan tages i anvendelse allerede fra i dag. Det gælder eksempelvis byggematerialer i træ.
For det første kan træ lagre kulstof, og for det andet er det en fornybar ressource, da der løbende kan plantes nye. For det tredje udleder produktionen af en kubikmeter træ cirka 1,1 ton mindre CO2 sammenlignet med for eksempel beton, og for det fjerde findes der allerede træmaterialer på markedet, som kan udgøre et fuldgyldigt alternativ til blandt andet beton og stål, der bærer en stor del af ansvaret for byggeriets klimaaftryk.
Det svarer lidt til, at du var kunde nummer én million hos din lokale bilforhandler, der i præmie nu gav dig mulighed for kvit og frit at vælge én af de følgende to bilmodeller: en spritny og CO2-neutral elbil eller en osende, gammel dieselhakker.
Selvom priserne på el i dag er stigende, ved jeg stadig godt, hvad jeg ville vælge.
Et løft til markedet
Men modsat mine præferencer vælger vi i Danmark fortsat at køre i en gammel dieselhakker. For selvom flere danskere i dag erhverver sig en elbil, er de fossildrevne køretøjer stadig danskernes foretrukne – og ligeledes er beton og stål stadig dansk byggeris foretrukne byggematerialer.
Det har således vist sig, at incitamenterne ikke har været der til at løfte markedet mod mere bæredygtigt byggeri, og dansk byggeri skal derfor hjælpes på vej. Netop derfor opfordrer vi fra Træ i Byggeriets side de danske politikere til at gå forrest i den grønne omstilling og stille skærpede krav til bæredygtighed i opførelsen af de boliger, flere af dem har som erklæret mål at bygge.
Kravet om max 12 kilo CO2-ækvivalenter per kvadratmeter om året, der er gældende fra 1. januar 2023, er nemlig et lavt ambitionsniveau at sætte. Her kan stort set alle kan være med, og det vil derfor ikke øge anvendelsen af mere bæredygtige byggeløsninger. Så selvom grundkravet sænkes frem mod 2029, foreslår vi, at man i det mindste sænker grænsen bare en lille smule til det nuværende 2025-niveau, så grundkravet fra 2023 ligger på max 10,5 kilo samtidig med, at inkluderingen af boliger under 1.000 kvadratmeter ligeledes fremrykkes.
Endnu større effekt vil det have, hvis en kommende regering efter valget stiller krav om, at alle statslige nybyggerier fremadrettet opføres efter den frivillige CO2-klasse, der fra 1. januar 2023 ligger på max 8,5 kilo. Flere kommuner er allerede godt i gang. I for eksempel to af landets største kommuner, Aarhus og Aalborg, lægges der lige nu planer om, at stort set alt kommunalt nybyggeri i fremtiden skal opføres efter den frivillige klasse, mens man i Roskilde Kommune allerede har skærpet klimakravene til flere byggerier – uden mærkbare prisstigninger ifølge kommunen selv.
For skal vi i Danmark leve op til ambitionen om at nedbringe landets CO2-udledning med 70 procent inden 2030 – som der jo også er bred politisk enighed om – så må og skal en kommende regering tage teten og hjælpe med at trække den bæredygtige udvikling i byggeriet fremad. Sker det ikke, ender det med, at vi alle må ud af bilen for at skubbe på en sammenbrændt, gammel dieselhakker.
