Regeringens omfattende uddannelsesreform skal sikre, at flere unge vælger professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser.
Noget, som både byggeriet og samfundet har brug for.
Men planen fra partierne bag er, at reformen først skal indføres fra 2030. Det er altså om seks år, hvor det politiske landskab kan se helt anderledes ud, samfundet og udfordringerne ligeså (se blot udviklingen siden 2018), og ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd vil manglen på faglærte til den tid nærme sig 100.000.
Dagens Byggeri: Diversiteten inkluderer også politisk overbevisning
Selvfølgelig skal udspillet bl.a. igennem politiske forhandlinger og behandlinger i Folketinget, men når regeringen på mandagens pressemøde påpeger, at arbejdsmarkedet ændrer sig hastigt, og at man ønsker, at ”klæde de unge på til den virkelighed, de skal være med til at forme”, hvorfor så vente og ikke sætte gang i arbejdet for hurtigst mulig implementering?
Matcher ikke efterspørgslen
Fremtiden for bygge- og anlægsbranchen afgøres af, hvorvidt virksomhederne har mulighed for at kunne ansætte medarbejdere med de rette kvalifikationer – og nok af dem.
I årevis og trods konjunkturudvikling har dette været en udfordring, som kun har vokset sig større.
Danmarks sikkerhed afhænger i høj grad af byggeriets indsats
Optaget på erhvervsskolerne matcher på ingen måde efterspørgslen, og ligeledes kræver øget kompleksitet og skærpede krav om grønnere byggerier bl.a. flere ingeniører med specialistkompetencer. Men selvom interessen inden for dette fagområde vokser, følger antallet af uddannelsespladser ikke med, da man fra politisk side tidligere har besluttet, at universiteterne fra næste år skal skære 10 % af pladserne på bacheloruddannelserne væk.
Nyt gymnasium
Med regeringens uddannelsesreform, som “skal passe til nutidens og fremtidens unge”, tilføres bl.a. et nyt erhvervs- og professionsrettet gymnasium, EPX.
Uddannelsen skal udbydes 87 steder i landet og er tiltænkt de unge, der gør sig tanker om at tage en faglært uddannelse, men endnu ikke er klar til at starte direkte på en erhvervsskole efter folkeskolen.
Svarene udebliver
Allerede inden regeringens præsentation har kritikken fra flere sider bl.a. gået på, at planerne risikerer at hive de unge ind på erhvervsuddannelserne mod deres vilje, øget social ulighed, og at det mangeårige forsøg på at tale faguddannelserne op vil falde til jorden med den tiltænkte reform, der derimod vil styrke uddannelsessnobberiet.
Fra DI, Danske Malermestre, SMVdanmark, Danske Byggecentre og Dansk Metal er reaktionerne på udspillet dog umiddelbart positive.
Men uanset om regeringens uddannelsesrecept giver lys i øjnene eller panderynker, kan vi allerede nu forberede os på, at diskussionerne vil fortsætte, mens svarene udebliver længe endnu.
Det har hverken byggeriet eller samfundet brug for.
