Blå Bog
- Niels Peter Pretzmann købte i 1989 Storke Vinduer, der siden også fik konkurrenten Centrum Vinduer under sig. Han solgte i 2005 virksomheden til svenske Inwido, hvor han sad som dansk direktør frem til 2010. Her solgte han de sidste 30 pct.
- Herefter er fulgt en række investeringer og bestyrelsesmedlemskaber, blandt andet som formand for Dansk Byggeri fra 2005 til 2013.
- Herefter lagde han alle kræfter i de litauiske virksomheder, han allerede da var investor igennem sin virksomhed, Asgaard Oriens UAB.
VILNIUS: Da Niels Peter Pretzmann for fem år siden satte gang i sine ejendomsinvesteringer i Litauens hovedstad, Vilnius, var det med planen om at sikre sin og familiens formue.
Men en af hans første investeringer i byen er endt med at blive en del dyrere, end han først regnede med. Det viste sig nemlig, at bygningen arkitektonisk og historisk havde potentiale til noget mere spændende end de kontorlokaler, som han først havde i tankerne.
Da vi startede på det her projekt, blev jeg præsenteret for nogle budgetter. Og jeg kan roligt sige, at det endte op med i hvert fald det dobbelte, hvis ikke mere.
Niels Peter Pretzmann
Derfor står han i dag i stedet med “Senator’s Passage”, som han kalder et kærlighedsprojekt, der indeholder delikatessebutikker, to restauranter – og kontorer og lejligheder, når øverste etage er færdig.
– Det har kostet noget over, hvad vi planlagde fra starten. Men når man har sagt a, må man også sige b. Og når det i den grad også har været et kærlighedsprojekt, så har man heller ikke lyst til at springe over, hvor gærdet er lavest, fortæller Niels Peter Pretzmann, der har sin oprindelige formue fra salget af nordjyske Storke Vinduer i 2005 til svenske Inwido. Han har boet i Litauen de seneste otte år.
Samlet set er restaureringen af ejendommen, der når op på indvendige 3200 kvm, indtil videre på 13 millioner euro, svarende til knap 100 millioner kroner, fortæller han. Men det har været nødvendigt, hvis bygningen skulle have det historiske ydre præg fra 1700-tallet og samtidig indeholde alle de moderne tekniske installationer, der kræves for at drive restauranter og butikkerne i passagen.
Eksperter og tagkonstruktion har kostet
På listen over de opgaver, der har taget tid og penge i projektet, er blandt andet den hær af arkæologer, eksperter i bygningsstruktur og malingeksperter, som var en del af kortlægningen. Det alene har kostet en million danske kroner.
Derudover kommer det egentlige arbejde, og historien har betydet, at bygningens ydre vægge nogle steder er reduceret med 15 cm for at få den ældre væg frem, og alle vægge, ydre og indre, er pudset op fra grunden, hvilket har givet et rustikt look på de indre vægge i “Senator’s Passage”. Samtidig er gulvet sænket med omkring 75 cm, fortæller Niels Peter Pretzmann.
– Det har været dyrt at ændre niveauet tilbage til, hvad det var historisk. Alt blev hævet op til en meter efter krigen, hvor man fyldte alle brokkerne ind i indergården, og så blev den hævet, og gulvene det samme, siger han og illustrerer med armen, hvor højt gulvet tidligere gik op.
De valgte desuden at skifte hele tagkonstruktionen ud på ejendommen, selvom det ikke var livsnødvendigt, men det var nødvendigt for det fulde billede af en nyrenoveret bygning, fortæller han. Derefter følger de moderne installationer med køkkeninventar, lys og 100 procents udskiftning af ventilationen.
– Da vi startede på det her projekt, blev jeg præsenteret for nogle budgetter. Og jeg kan roligt sige, at det endte op med i hvert fald det dobbelte, hvis ikke mere. Men jeg troede sådan set heller ikke på de budgetter. For jeg vidste godt med mig selv, at vi skulle bruge gode materialer og gøre det rigtigt, siger han.
Et godt taktisk investeringsmarked
Udover de investeringer, som Niels Peter Pretzmann har gjort i Senator’s Passage, med alt, hvad det indebærer, har han også igennem sin virksomhed, Asgaard, investeret i en række ejendomme i Vilnius, hvoraf de fleste er i den gamle bydel, og desuden en nybygget ejendom lidt uden for byen med kontorfælleskab og konferencefaciliteter.
De gamle bygninger har flere anvendelsesmuligheder end de mere moderne, mener han, og derfor har han primært investeret i bymidten. Samlet har han investeringer for ca. 40 millioner euro, svarende til 300 millioner kroner, alene i ejendomme.
– Da vi startede for fem år siden, ramte vi et heldigt vindue, hvor priserne ikke var startet med at stige for alvor efter finanskrisen. Og priserne var stadig nogenlunde stabile. Det er selvfølgelig også en af forudsætningerne for at få et godt afkast på investeringerne, siger han.
Niels Peter Pretzmann fortæller, at han har været glad for de skridt, han har taget ind i den litauiske ejendomsbranche, for det er et godt taktisk investeringsmarked.
– Afkastet ligger stadig ca. 4 procent højere end i Danmark, og det betyder jo noget på toppen. Men markedet er ikke så likvidt, så man skal ikke kaste sig ind i det, tror jeg, hvis man ikke har en mission om at blive i markedet, siger han.
