Fire gange om året uddeler Grundejernes Investeringsfond (GI) støtte til udviklingsprojekter, der kan rykke et skridt videre med en økonomisk hånd i ryggen. Denne gang har syv projekter fået støtte på alt mellem 120.000 kr. og 2 mio. kr. I alt er der uddelt 6,4 mio. kr. fra puljen.
De syv, der har fået støtte, er:
Skimmel.dk – Aalborg Universitet – Build
Projektet skal videreudvikle indhold på websitet skimmel.dk. Som led i arbejdet skal der udvikles nyt indhold med udgangspunkt i nyeste forskning samt produceres film og gøres tiltag på sociale medier. Der skal også afvikles gå-hjem-møder og kurser.
Desuden skal guides for sundhedseftersyn i bolig opdateres i overensstemmelse med Bygningsreglementet. Relevant indhold skal oversættes til udvalgte sprog og der gennemføres skimmelforebyggende tiltag særligt målrettet psykisk sårbare.
GI støtter med 2 mio. kr.
Samarbejdsløftet 2.0 – Byggeriets Samfundsansvar
I projektet skal konceptet ’Samfundsløftet’ videreudvikles. Der er tale om et initiativ, som skal sikre større grad af samarbejde og konfliktløsning i byggeprojekter, så byggeriet i højere grad undgår dyre og lange voldgiftssager.
Mangel på faglærte – Danmark skal lære af Estland og Kroatien
Det er tanken at udvikle 2 læringsspor i projektet målrettet ‘samarbejdsudviklere’ og de juridiske aktører. Desuden skal et inspirationskatalog med blandt andet internationale erfaringer udarbejdes.
GI støtter med 700.000 kr.
Fugefight – de 10 bud – Den digitale læringsplatform – Danske Tegl
Fuge Fight skal videreudvikles. Der er tale om et lærende computerspil målrettet mureruddannelsen. Fremover indeholder flere opgaver på forskellige niveauer og udvides så spillet også omfatter mureruddannelsens hovedforløb, og ikke blot grundforløbet. Temaer som bæredygtighed og cirkularitet – herunder livscyklusanalyser skal indgå videreudviklingen af spillet.
Tiltaget understøtter læring på erhvervsskolerne. Her drøftes det ofte hvordan undervisningen kan udvikles så den tilgodeser de mange elever, som er mere praktisk orienterede.
GI støtter med 1.5 mio. kr.
Det stående Byggepanel – Aalborg Universitet – Build
Projektet skal videreføre sekretariatsarbejdet i Det stående Byggepanel; et tværfagligt samarbejde om videndeling mellem en kreds af byggeriets centrale aktører med det formål at drøfte fremtidens udfordringer inden for byggeriet – herunder specielt risikoen for skader og svigt som eksempelvis MgO-sagen.
Top10: Skolebyggeri – igangværende
MgO-plader er en vindspærre som har været brugt i dansk byggeri i perioden 2010 – 2015 og som efterfølgende har vist sig ikke at være brugbar i det danske klima. Det har efterfølgende givet en del erstatningssager.
Panelet har eksisteret siden 2017 og erfaringen er, at der er et fortroligt rum, hvor deltagerne kan drøfte forskellige byggetekniske problemstillinger og tidligt adressere potentielle systemiske svigt, fejl og skader.
GI støtter med 120.000 kr.
Udbredelse af værktøjer til lærlingeindsats – Bygherreforeningen
Projektet skal øge bygherrers kendskab til en række tiltag, som kan øge antallet af lærlinge på byggeprojekter. Det er tiltag, som eksempelvis skabeloner til lærlingeplaner, eksempler på lærlingeklausuler samt gode råd til, hvordan underentreprenører kan støttes i deres rekruttering af lærlinge.
Der sker i stigende grad en specialisering af entreprenørers arbejdsopgaver på byggeprojekter, hvilket betyder at lærlinge i højere grad end tidligere skal sammensætte deres uddannelse via forløb hos flere virksomheder. Det medfører, at flere lærlinge stopper undervejs, da de ikke kan finde en ny læreplads.
GI støtter med 485.000 kr.
Kvalificering af brandstrategier i renovering – DBI Brand og Sikring
Projektet skal udvikle viden om strategier for optimal brandsikring af eksisterende bygninger. Herunder viden om brandegenskaber for traditionelle konstruktioner og materialer. Den nye viden skal dels komme gennem beskrivelse af konkrete cases samt via skalerbare brandtests.
Efter et år uden: C.F. Møller-arkitekt er ny stadsarkitekt i Aalborg
Formålet er således at skabe de bedst mulige forudsætninger for god renovering, hvor brandteknisk hensyn ikke bliver en unødig udfordring på grund af manglende viden. Det stigende fokus på at genanvende eksisterende bygninger eller dele heraf giver udfordringer i forhold til brandsikkerheden.
Det skyldes usikkerhed om de eksisterede egenskaber i bygningen, som kan medføre unødvendige udskiftninger, overdimensioneringer og konventionelle materialevalg på bekostning af fremtoning og kulturarv.
GI støtter med 787.613 kr.
Datagrundlag for mere retvisende vedligeholdelses- og renholdningsomkostninger inden for byggeriet – Rådet for Bæredygtigt Byggeri
Projektet skal udvikle en database med vedligeholdelses- og renholdningsomkostninger samt frekvenser for vedligeholdelse af forskellige bygningsdele i bygninger med forskellig anvendelse. Databasen skal blandt andet anvendes til at udarbejde bedre driftsbudgetter, og skal også anvendes i livscyklusomkostninger (LCC) og data kan indgå i DGNB-certificeringer.
De data som i dag anvendes i forskellige kalkulationsprogrammer, som eksempelvis LCC-byg er ikke opdateret nævneværdigt siden 2012, og kan på nogle områder ikke skelne mellem forskellige bygningstyper.
GI støtter med 811.330 kr.
GI ventes at støtte med ca. 30 mio. kroner i 2024. Der kan ansøges om bevillinger hos GI fire gange årligt.