Duegården er en klassisk 1960’er-ejendom tegnet af arkitekt Jørgen Haahr. Og det betyder, at tiden er kommet til at udskifte alle vinduespartier, lyder meldingen fra Akelius, som overtog bygningen i 2017.
Det betyder, at 2000 vinduer skal byttes ud med nye fra Idealcombi. Vinduesproducenten fra Thy har nemlig landet aftalen som leverandør på de 183 lejligheder. Ejendommen fik godt tidligere udskiftet de oprindelige vinduer til nogle af træ og aluminium. Men det har denne gang været et ønske at udskifte vinduerne til nogle, som har indlagt termisk kuldebrosisolering i vinduernes “våde zone” og med et udseende, som denne gang bedre tilgodeser ejendommens oprindelige arkitektur.
Idealcombi skal blandt andet levere facadedøre, 1-, 2- og 3-fags vendbare vinduer, store brystningspartier, indadgående og udadgående terrassedøre med overparti samt skydedøre. Derudover skal Idealcombi levere cirka 800 blindfelter i sort aluminium, som monteres mellem de vendbare vinduer til projektet.