I 1952 opførte man en 6-etagers fabriksbygning på Vermundsgade 40 på Østerbro i København. Bygningen, der i dag er lejet ud til bl.a. arkitektvirksomheder, filmstudier og fotoatelier mm., er tegnet af arkitekt H. Wurtz Nielsen og har gennem årene udviklet sig til et symbol på industriens æra i København.
Derfor har man ifm. renoveringen af bygningen været af stor betydning at bevare og respektere dens historiske arv og sjæl.
Læs også: Nygades sjæl skal bevares via Realdania-kampagne
Nu har HSHansen fået til opgave at stå for vinduesentreprisen på fabriksbygningen.
– Vi er begejstrede for at være en del af dette historiske projekt på Østerbro, siger Mads Carstensen, Key Account Manager hos HSHansen.
Læs også: Nye anbefalinger skal redde flere huse fra nedrivning
– Vores team ser frem til at levere vinduer af højeste standard, der vil bidrage til at bevare Vermundsgade 40’s unikke karakter og historie, tilføjer han.
Projektet omfatter vinduespartier og terrassedøre og i samarbejde med Holscher Nordberg Arkitekter, som er en af bygningens lejere, og DEAS har HSHansen udviklet et specielt sammenstillingsprofil, der sikrer, at de nye vinduespartier harmonerer med de eksisterende linjer og æstetik i facaden.
Læs også: Rekordordre: Sender 5.200 vinduer og døre til Hostrups Have
Velliv Ejendomme er bygherre.