Hvert år dør 300 mennesker af lungekræft, der kan føres tilbage til den radioaktive luftart radon, der dermed er den næststørste årsag til lungekræft i Danmark. Radon siver op fra jorden, og trænger i særlig grad ind i huse, der er bygget før 1990, men på trods af faren ved at opholde sig i bygninger med høje niveauer, er de danske kommuner tilbageholdende med at måle radonforekomsten på skoler og i daginstitutioner. Det skriver DR Bornholm.
Dagbladet Information har foretaget en rundspørge blandt de danske kommuner, og 37 ud af 45 adspurgte kommuner undlader at måle på samtlige skoler og daginstitutioner.
Det er et stort problem. Der er beviser for, at stoffet kan medføre lungekræft og er medvirkende til flere hundrede dødsfald i Danmark om året.
Søren Garde Indehaver, Søren Garde Rådgivning
Stort problem
– Det er et stort problem. Der er beviser for, at stoffet kan medføre lungekræft og er medvirkende til flere hundrede dødsfald i Danmark om året. Der, hvor risikoen er størst, kan kommunen komme på kant med lovgivningen, hvis ikke de kigger på, om der er radon i lokalerne, siger Søren Garde, der er indehaver af Søren Garde Rådgivning, der rådgiver mange af kommunerne om skadelige stoffer.
Han mener, at kommunerne skal tage tilsynspligten mere alvorligt, så borgerne ikke udsættes for sundhedsskadelige stoffer, men han oplever, at kommunerne ikke prioriterer emnet.
– Mit gæt vil være, at det skyldes, at man er presset på tid og penge. Derudover har kommunerne indtil videre ikke haft noget stort fokus på området. Det kan skyldes manglende viden om radon, men jeg tror også, at der er en tendens til, at kommuner må fravælge ting, de ikke er tvunget til at gøre, siger Søren Garde og fortsætter:
– Når man læser forskellige artikler om radon, står det klart, at det er noget, man skal være mere opmærksom på end for eksempel PCB. Men hvis radon skal have større opmærksomhed generelt, så tror jeg, at der skal træffes en beslutning herom på landsplan.
Start med stikprøver
Udluftning er en af metoderne til at undgå et højt indhold af radon i indeluften, og Søren Garde vurderer, at det generelt ikke er synderligt omkostningskrævende at udbedre problemer i bygninger, der har et højt indhold af radon i luften.
– Der har været krav om radonsikring af nyopførte bygninger siden 1998. Og generelt er husene blevet tættere i de sidste 40 år, så hvis man vil i gang med en radonindsats, bør man starte med at undersøge ældre bygninger, der ligger i områder med den største risikoprofil og så foretage stikprøvemålinger, der kan vise den videre vej, siger han.