Nedrivning støver, og risikoen for, at håndværkerne udsættes for sundhedsfarlige stoffer, er stor. Hvor gode branchens aktører er til at sikre sig mod støv, stoffer og ulykker tjekkes nu af Arbejdstilsynet med en målrettet tilsynsindsats.
Indsatsen starter i april og vil have særligt fokus på det kemiske og det ergonomiske arbejdsmiljø samt risici for ulykker. Det drejer sig særligt om:
- Sundhedsskadeligt støv i forbindelse med nedrivningsopgaverne – særligt kvartsstøv.
- Asbest, bly, PCB, duemøg o.lign., isolering og andre farlige stoffer i ældre bygninger.
- Tunge løft og belastende arbejdsstillinger samt belastninger fra vibrerede værktøj.
- Risiko for ulykker
Arbejdstilsynet opfordrer nedriverbranchen, og virksomheder som udfører nedrivningsopgaver, at gennemgå deres arbejdsopgaver og sikre sig, at arbejdsmiljøet er i orden – før tilsynet måske kommer på besøg.