Behovet for en gennemgribende renovering af den engelske parlamentsbygning i London, Westminster, er stort, og derfor er et udvalg kommet frem til en løsning om at rømme det berømte bygningsværk helt, mens den gennemgribende renovering til mindst 30 milliarder kroner finder sted. Det skriver Berlingske.
Komplekset er spækket med asbest og kræver desuden en lang række forbedringer for at kunne leve op til fremtidens krav. Mange af installationerne stammer helt tilbage fra årene omkring anden verdenskrig.
I forslaget fra udvalget skal Underhuset i 2023 derfor rykke over i en nyopført parlamentssal i Sundhedsministeriets bygning, mens Overhuset skal rykke til et konferencecenter.