ATO Supply ApS valgte sidste år at flytte sin produktion af aluminiums produkter hjem til Danmark fra udlandet, herved er CO2 udledningen faldet til mere end en femtedel på de produkter. Især på værn og facadeprofiler har der været meget CO2 at spare viser det sig.
Virksomheden producerer og leverer blandt andet sine egne DANVÆRN bundskinner og værn til eksempelvis altaner, svalegange, trapper og terrasser. Som de eneste på markedet, fremstiller ATO Supply bundskinnerne i Danmark. Også andre klimavenlige produkter til byggebranchen er indenfor de seneste to år kommet til.
Især Bambus produkterne har vist sig at være højaktuelle i en tid med fokus på bæredygtighed, miljø og CO2. Bambus udmærker sig især ved den korte vækstperiode på 4-5 år hvor i mod fyrretræ først kan fældes efter 35-40 år. Alle udvendige bambus produkter tilbydes med 25 års garanti uden yderligere vedligehold. Dette sparrer også bygherre for yderligere omkostninger i den løbende drift af bygningen og dermed også CO2.
I år er de første store projekter blevet gennemført, et stort data center i Fredericia er blevet beklædt med MOSO Bamboo X-treme. Beklændingen er en B,s1-d0 lukket beklædning der ikke kræver brandimprægnering.
Smedeland parkeringshuset i Glostrup har også fået flotte bambus profiler som en del af udsmykningen. Og afslutningen af facademontagen nærmer sig på en ny administrationsbygning på Sjælland her i efteråret. Og i Odense leveres der små 2400 m2 bambus til Danmarks største træbyggeri ”Wood Hub” hvor montagen netop er gået i gang. Til Wood Hub leveres der ligeledes justerbare terrassefødder der er fremstillet på 90 procent genanvendt plast samt DANVÆRN bundskinner.
Alt i alt mærker vi en stigende interesse og det er vi i ATO Supply rigtig glade for og ikke mindst er vi er klar med EPD’er på vores produkter.