Cosentino er en familieejet virksomhed, der ligger i Almeria i Spanien og har specialiseret sig i en række naturstens- og hybrid mineralprodukter. En af topsælgerne er DEKTON®, der er et produkt, som udelukkende består af naturlige mineraler og vand. Det udmærker sig ikke alene ved at kunne finde bred anvendelse lige fra facadebeklædning til gulve, køkkener, badeværelser samt poolområder, men også ved at være særdeles miljøvenligt.
DEKTON® har alle anerkendte certificeringer og opnåede i 2020 CO2-neutralitet i hele produktets livscyklus. Med henblik på at minimere både omkostninger og produktets miljøpåvirkning tilbyder Cosentino samtidig sparring fra specialister i projekteringsfasen. Et samarbejde, der tager afsæt i en detailgennemgang af det enkelte projekt med et mål om at optimere pladeformater, facadesystemer, størrelser etc., hvilket typisk betyder, at spildprocenten mindskes markant.
Naturprodukt til byggeriet
DEKTON® er både meget nemt at vedligeholde og særdeles miljøvenligt, netop fordi det kun består af naturlige mineralpartikler og vand. Der er tale om plader, som sammenpresses under ekstremt tryk og varme, og den patenterede produktionsproces sikrer en keramisk overflade med helt unikke produktegenskaber, som gør DEKTON® til et innovativt alternativ til f.eks. skærmtegl, facadetegl og traditionelle naturstensfacader.
– Det er ikke et produkt, der – i hvert fald endnu – er så kendt i det lokale byggemarked, men et produkt, vi leverer til professionelle aktører i byggebranchen. Her anvendes det ikke blot til facader, men også i forbindelse med f.eks. boligprojekter, hvor det benyttes til såvel bordplader i køkkener og badeværelser som til vægbeklædning og gulve, fortæller marketingchef Madelene Persson fra Cosentino. De primære kunder er altså arkitekter, bygherrer, entreprenører samt leverandører af køkkener og badeværelser.
Stort set vedligeholdelsesfrit
Det er imidlertid som facadebeklædning, at DEKTON® har fået sit helt store gennembrud, blandt andet fordi det er stort set vedligeholdelsesfrit. Desuden har det en overflade, der er så tæt, at det ikke giver eksempelvis graffiti en chance. Det kan renses af helt uden kemikalier, så ikke kun når det gælder produktionen, men hele produktets levetid, er det altså fuldstændig CO2-neutralt, hvilket er en væsentlig faktor i moderne byggeri.
– Endvidere er Cosentino som virksomhed meget miljøbevidst og investerer løbende i at gøre produktionen af såvel DEKTON® som øvrige produkter så miljøvenlig som mulig. Blandt andet anvendes renset spildevand fra de omkringliggende byer i produktionen således, at der ikke forbruges friske vandressourcer. Endvidere har man monteret solceller for i videst mulige omgang at anvende grøn strøm, forklarer Madelene Persson videre.
Matcher alle facadesystemer
CO2-neutrale DEKTON® er en fremtidsorienteret, innovativ og bæredygtig facadebeklædning, der leveres både som råplader i skræddersyede, facadeoptimerede formater og som komplette facader. Materialet matcher alle anerkendte facadesystemer, både ventilerede og med synlig/usynlig fastgørelse, lige som det egner sig til såvel 1-familiehuse som bolig- og kontorbyggeri, nybyggeri, ombygninger og facaderenovering.
DEKTON® er ridsefast, pletafvisende, farveægte, graffitiresistent, UV-resistent og tåler både ekstrem varme, kulde og temperatursvingninger uden at forandre udtryk over tid. Materialet findes i pladeformater op til 3260 x 1440 mm, tykkelser fra 4 til 30 mm og er et langtidsholdbart, brandsikkert alternativ til traditionelle facadematerialer som skærm- og facadetegl, mursten, glas og stål – og ikke mindst et vedligeholdelsesfrit alternativ til naturmaterialer som skifer, granit og marmor.