Om Energiselskabet OK
OK er et energiselskab for både private og erhverv og leverer alt fra brændstof til ladestandere, grøn el og varmepumper. OK a.m.b.a. er et dansk andelsselskab, som udover moderselskabet OK tæller datterselskaber som COOP, Kamstrup, EnergiData og OK Energiteknik.
Mange virksomheder kender Energiselskabet OK som leverandør af gas eller olie. De senere år er mere grønne løsninger dog begyndt at fylde mere i energiselskabets forretning, og selskabet hjælper i dag gerne sine kunder med at sige farvel til olie- eller gasfyret og dermed reducere udslippet af CO2.
– Mange virksomheder vil med fordel kunne anskaffe en varmepumpe, og vi kan hjælpe dem med et nøglefærdigt projekt. De har oplevet os som en seriøs partner og har været glade for samarbejdet om olie eller gas. Nu vil de så gerne fortsætte samarbejdet med en grønnere løsning, forklarer markedschef Johnni Nautrup Kolding, der er OK’s salgschef for varmepumpe erhverv.
Skær i varmeregningen
Virksomheder kan skære op til halvdelen af virksomhedens opvarmningsudgifter bort ved enten at få en varmepumpe som primær varmekilde eller som supplement til det eksisterende varmesystem f.eks. oliefyr, naturgas eller fjernvarme.
– Vi har stor ekspertise på området og sælger den rigtige varmeløsning. Vi kan varetage projektering og beregninger, koordinering af håndværkere og hjælpe virksomheden med at søge tilskud, uddyber Johnni Nautrup Kolding.
Virksomheder har mulighed for at ansøge om tilskud til et varmepumpe-projekt. Energistyrelsen har nemlig åbnet for ansøgninger til Varmepumpepuljen, som giver virksomheder mulighed for at gå bort fra oliefyr, gasfyr, biokedel eller elvarme og i stedet få tilskud til luft-vand varmepumper eller jordvarmepumper.
Tre modeller for finansiering OK tilbyder sine erhvervskunder tre forskellige fleksible modeller for at finansiere varmepumpen.
- Virksomheden kan vælge at betale kontant og få sin besparelse på varmeregningen fra første dag. Her er tilbagebetalingstiden typisk kun 2-6 år.
- Erhvervsleasing er anden mulighed med årlig service, reservedele og garanti, hvilket er blevet meget populært blandt virksomheder.
- Derudover har OK en abonnementsløsning – OK Nærvarme som giver kunden betingelser meget lig fjernvarme.
Med OK Nærvarme sætter vi varmepumpen op, og kunden køber så varmen fra varmepumpen, mens vi tager os af alt det praktiske, siger Johnni Nautrup Kolding. Kunden betaler ved abonnementsløsningen kun for den varme, som virksomheden bruger, mens OK står for at finde den rigtige varmepumpeløsning, overvåge driften, service, reservedele samt el til drift af varmepumperne.
– De to løsninger med erhvervsleasing og OK Nærvarme er populære hos virksomheder, der gerne vil bruge pengene på drift og helst ikke på varmesystemer, slutter Johnni Nautrup Kolding.
ESG: En central del af rådgivningen
Udover de økonomiske fordele, kan en varmepumpe også være en god løsning til virksomheder, der ønsker at imødekomme de stigende ESG-krav:
– ESG er blevet en central del af vores rådgivning til virksomhederne, som i stigende grad efterspørger varmeløsninger, der hjælper med at mindske deres CO2-udledning. I de fleste tilfælde kan vi hjælpe virksomhederne med både at spare penge og mindske deres CO2-udledning – begge faktorer som virksomhederne i stigende grad bliver målt på, fortæller Johnni Kolding.